Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213 Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.
hjernen er det Stammen, som er bleven en lille Brøkdel af den
store Hjerne.
For nu at forstaa, hvad denne Vækst af Storhjernen
egentlig betyder, maa vi erindre, at vi i denne Sammenligning er
gaaede ud fra Dyr, der ikke lægger stort andre Evner for Dagen
end de rent vegetale; de kan tage Næring til sig, og de kan
formere sig; men i aandelig Henseende staar de yderst lavt. Fra
dem er vi saa efterhaanden passerede igennem Dyreklasser, der
riser en større og større Sum af Evner, og især kan vi indenfor
Pattedyrklassen paavise en voksende Intelligens fra de lavere til
de højere Dyr.
Det ligger da meget nær, at sætte denne igennem
Dyreklasserne fremadskridende Udvikling af de aandelige Evner i nøje
Forhold til den parallelt hermed gaaende Vækst af Storhjernen, og
drage den Slutning af Sammenligningen mellem Dyrehjernerne
og Menneskehjernen, at den store Hjerne og de aandelige Evner
maa staa i et bestemt Afhængighedsforhold til hinanden.
Ad en anden Vej har man ogsaa søgt at komme til
Kundskab om, hvilken Virksomhed Hjernen udfører. Man har foretaget
Vivisektioner, det vil sige: man har borttaget Dele af levende
Dyrs Hjerner for at opdage, hvilke Evner der tabes sammen med
Tabet af visse Hjernedele. Af saadanne Dyreeksperimenter vil jeg
her kun medtage Fjernelsen af den store Hjerne i dens Helhed;
medens jeg vil lade de partielle Beskadigelser være uomtalte. —
De nævnte Eksperimenter har Fysiologerne anstillet i talrig
Mængde paa Frøer, paa Høns og Duer, men ogsaa paa Pattedyr,
som Kaniner og Hunde. Lettest lader denne Operation sig
udføre hos Padder og Fugle. Disse forholder sig efter Operationen
paa følgende Maade. De sidder stille hen, og lader man dem i
Ro. rører de sig ikke af Stedet. Men stikker man Frøen i Foden,
gør den et Hop for straks efter atter at sætte sig til Ro. Kastes
Duen op i Luften, gør den regelmæssige Flyvebevægelser, indtil
den naar ned paa Jorden, hvor den atter falder lien i sin
Hvilestilling. Kun saadanne Bevægelser, der fremkaldes ved ydre
Paavirkning, foretages; derimod udfører de ikke vilkaarlige Bevægelser.
— De maa mades; man kan lægge Føde i Mængde rundt omkring
dem; de ser den ikke, de lugter den ikke og har ingen Trang til
den; og de vil dø af Sult midt i Overflødigheden; men putter man
Føden ned i Svælget paa dem, synker de den og fordøjer den paa
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
