Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.
den nemlig: at kunne modtage og lede et Indtryk. Denne Evne,
som af Fysiologerne tydes som bølgeformige Svingninger af
Gellens Molekuler, den har været tilstrækkelig til at forklare os
Hjernestammens Virksomhed; men til Barkens Arbejde slaar den
ikke til.
Af Dyreeksperimenterne har vi lært, at den fundamentale
Forskel mellem Dyret uden den store Hjerne og Dyret med den
store Hjerne er den, at det sidste besidder Evnen til at bevare
sine Sanseindtryk, medens det første har mistet denne Evne.
Lad os blot erindre Hunden, som efter Tabet af sin store Hjerne
ikke bevæger sig bort, før den Ild, man nærmer til den, brænder
den, og lad os erindre, at dette Eksperiment kan gentages saa ofte,
det skal være, uden at Hunden lærer at flytte sig, før Ilden naar
den. Den ved dette Sanseindtryk fremkaldte Nervebølge maa altsaa
sirømme igennem Hunden uden at( efterlade sig Spor. Molekulernes
Svingninger i Refleksbuen maa falde til Ro, saasnart Irritamentet
har ophørt at virke, for at opstaa igen ganske paa samme Maade,
naar det samme Irritament atter indvirker, og for hver Gang det
indvirker, er det, som om det var for første Gang. Anderledes
derimod med Hunden, som har bevaret sin Hjernebark; den
behøver kun at brænde sig én Gang for at sky Ilden for Fremtiden.
Barkcellen forholder sig altsaa helt anderledes overfor
Sanseindtrykket end Stammecellen. Barkcellen har naaet et højere
Udviklingstrin; den er ikke blot et Gennemgangsled for Nervebølgen;
den er tillige bleven et Opbevaringssted for Virkningen af den.
Molekulerne maa i Barkcellen blive staaende i den ny Ordning,
de ved Sanseindtrykket er bragte i. Nervebølgen sætter sit Spor
i Barkens Geller. Hvorledes dette sker, ved vi lige saa lidt, som
vi ved noget om selve Bølgens Natur; men vi forstaar Muligheden
af denne Evnes Tilstedeværelse i Barkcellen lidt bedre, naar vi
erindrer, at vi i Læren om Fysiken har truffet noget ganske
tilsvarende. Naar et Stykke Jærn gnides med en Magnet, bliver det
selv magnetisk, og Fysikerne forklarer dette Fænomen derved, at
Jærnets Molekuler ved Magnetens Paavirkning bringes i en ny
Ordning, og Jærnet bevarer sin Magnetisme, det vil sige: sin ny
molekulære Ordning, desto længere, jo oftere det gnides med
Magneten. Paa samme Maade ser vi, at Virkningen af Sanseindtrykket
hos det normale Dyr bliver desto varigere, jo oftere
Sanseindtrykket gentages. Denne Egenskab hos Barkcellen, at dens
Molekuler forbliver i den ny Ordning, de ved Sanseindtrykket er bragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
