- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
219

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

219 Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.



i, betegner vi ved at sige, at Barkcellen opbevarer et
Erindringsbillede af dette Indtryk.

Jeg vil paa dette Punkt i min Fremstilling nævne Dem
Navnet paa den Hjerneforsker, som i ganske særlig Grad har
givet sig af med de herhen hørende Studier. Det er Meynert i
Wien, og det er hans Tanke, som gaar igennem Resten af denne
lille Afhandling.

Lad os nu ved et af hans Eksempler belyse denne ny
Egenskab hos Barkcellen: Et Menneske træffer paa sin Vej for
første Gang en Rose og modtager fra denne fremmede Genstand
følgende Sanseindtryk: gennem Synsnerven et Indtryk af Rosens
Form og Farve; dette Indtryk ledes efter at have passeret
Hjernestammen op til en bestemt Barkcelle, i hvilken det nu efterlader
et Erindringsbillede. Igennem Lugtenerven modtager han et
Indtryk af Rosens Duft, igennem Hudens Følenerver et Indtryk af
Rosens Torne, som har stukket ham, og maaske faar han
samtidig at vide, at Genstanden hedder en Rose, og modtager saa
igennem sin Hørenerve et Indtryk af dette Navn. Alle disse 4
Indtryk eflerlader i 4 forskellige Barkceller Erindringsbilleder af sig, og
disse knyttes sammen ved Hjernens Associationssystem, og jo
oftere Mennesket modtager saadanne Indtryk, desto dybere præger
Erindringsbillederne sig i Barkcellerne, og desto nøjere associeres de.

Hændes det nu den samme Person, at han en anden Gang
igennem sin Lugtenerve modtager Indtrykket af den samme
Blomsterduft, hvoraf han bevarer et Erindringsbillede i en af sine
Barkceller. saa vækker dette Indtryk vedkommende Celle til
Virksomhed (jeg vil senere forklare, hvad der forstaas ved, at Barkcellen
vækkes til Virksomhed), og fra denne Celle strømmer Nervebølgen
til de 3 andre Celler, paa Grund af disses nøje Association med
den første, og alle 4 Celler er nu i Virksomhed; det ene
tilstedeværende Sanseindtryk har altsaa været tilstrækkeligt til at
fremkalde Erindringsbillederne af 3 andre ikke tilstedeværende. Denne
ny Egenskab hos Barken, — som er en ligefrem Følge af
Storhjernens Bygning af Projektionstraade, der leder Indtrykkene op
til Barken, af Barkceller, der opbevarer dem, og af
Associations-traade, der forbinder dem indbyrdes — denne ny Egenskab kaldes
Evnen til at drage Slutninger. Af det ene Sanseindtryks Art
slutter Individet, at det maa stamme fra en Genstand af en vis,
bestemt Form og Farve, som er forsynet med Torne, og som
kaldes en Rose. Da Storhjernen overalt viser den samme Byg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free