Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Thoralf Klavenæs: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I TAAGE.
Det er den eneste Dag, jeg har levet. Det er i alt Fald den eneste
Dag, da hver Streng i min Sjæl har vibreret.
Og dog drejer det hele sig kun om den Bagatel, at jeg gik
vild i en Skov, næppe en halv Fjerdingvej fra mit Hjem. Intet
videre. Nu smiler jeg ofte overlegent af Tildragelsen. Men den
Gang smilte jeg ikke. Og jeg gør det heller ikke altid nu.
Thi endnu, naar jeg lægger mig tilbage i Stolen og lader
Erindringen hente frem de bortlagte Billeder af mit svunde Liv,
kan Billederne fra denne ene Dag i Skoven drive mig forbi i
uhyggelig Klarhed. Jeg hører Skovens monotone Sus om mig,
kender Duften af den klamme Taage og af fugtige Træer slaa mig i
Møde. Jeg kender den store Rædsel fange mig, der indvarsler den
evige Glemsel. Vanddraaberne paa mit Ansigt, Smerten i mine
Fødder, min Kammerats klagende Stemme — der er næppe et
Punkt i dette Billede, der ikke endnu staar lige frisk i min
Erindring.
Men lad mig fortælle det hele nøjagtigt og begynde paa
Begyndelsen:
Jeg har været en ivrig Jæger. Mit Gevær og min Hund
var en Gang mine • kæreste Ejendele. Med dem drog jeg om i
Skov og Mark og skød, skød. Det var min Lyst at se det levende
Liv bøje sig i Døden for min Bøsses sikre Skud eller min Hunds
energiske Jagen.
Nu beklager jeg den Tid. Men jeg er ogsaa fyldt af
Taknemlighed for den. Thi i Skoven, under den rindende Sol og det
vaagnende Fuglekor, har min Sjæl holdt saa mangen Højtid.
Fik jeg den Tid Nys om, at en Hare var set etsteds, eller
blot dens Spor, begyndte mit Hjerte at banke. Jeg hørte straks i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
