Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Thoralf Klavenæs: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Taage.
229
Fantasien min Hunds Los eller Skuddenes skarpe Klang i den
klare Morgen. Ud, ud! Mit Blod larmed af Længsel efter at øve
Jagtens friske, men blodige Bedrift.
Her vil enhver Jæger forstaa mig.
Selvfølgelig flk jeg ingen Fred, da det en Dag blev mig
fortalt, at Harespor var sele en halv Fjerdingvej fra mit Hjem.
Jeg satte straks afsted, flk ogsaa Dyret rejst, men ikke skudt.
Den Hare havde været i Ilden før.
Siden forsøgte jeg ofte min Lykke paa samme Dyr, men
lige forgæves. Den spilled mig det ene Puds værre end det andet
— trods min indbildte Erfaring.
Det gik da op for mig, at jeg maatte prøve en anden Hund
med et friskere Jag og en sejere Los, hvis denne Hare nogen Sinde
skulde blive min. En Hund, der kunde jage en halv Dag i Træk,
om det gjaldt, og forfølge Byttet baade gennem Ild og Vand.
Saa meget livligere indsaa jeg dette, som det kom mig for
Øre, at ogsaa andre Jægere havde faaet Nys om Haren. Der var
altsaa flere om Budet; der var mere Ærgerrighed, mere Mordlyst
samlet om dette ene Dyr. Nu gjaldt det blot at blive Sejrherre i
denne spændende Konkurrence.
I Hast flk jeg sendt Bud efter en fjerntboende Vens Hund.
Og næste Dag drog jeg atter afsted.
Vi var tre i Følge: min 14-Aars gamle Kammerat,
Jagthunden og jeg. Hvem af os, der var mest lysten paa Affæren,
er ikke godt at sige. Vi var alle urolige efter at blive færdige og
komme afsted.
Og hermed er det egentlig, at min Fortælling begynder.
Det var en god Morgen for Jægere. Natten havde været
mild, saa Sneen var ufrossen og gav et tydeligt Spor af Vildtet.
Samtidig var Skoven tør, saa vi uden at blive vaade kunde trænge
os frem overalt. Til en Del Taagedotter i Horisonten og over de
nærmeste Fjældtoppe tog vi intet Hensyn. Jægere tager aldrig
Hensyn, der ikke stemmer med deres Interesser.
Vi drog afsted som Helte, der er sikre paa Sejr. Aldrig
har vel en Hare faaet flere Hagl i Livet — paa Forhaand, og
aldrig har Jagtglæden sat saa mange smukke Blomster som hos
os denne Morgen.
Og ganske uden Grund var vore Forhaabninger vel næppe.
Vi vidste jo, hvor Haren laa. Vi havde en udmærket Hund. Og
selv var jeg, reverenter talt, Mand for at gøre min Pligt i Losen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
