Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Thoralf Klavenæs: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Taage.
239
Nu gaar Olavs Ansigt Fold for Fold over i et lyst Udtryk,
indtil ogsaa han ler.
„Jovist, jovist: nu kender jeg mig igen. Der har du gaaet,
der jeg," ivrer han, saa Tungen næppe vil gøre Tjeneste.
Vi er komne ind paa Løkken fra den modsatte Kant og
har altsaa gaaet i en Cirkel. Vi har passeret lige i Nærheden af
en hel Gaardklynge med en Fornemmelse af at være solgte. Vi
har fantaseret om Ensomhed og Uhygge hundrede Skridt fra
menneskelig Hygge og Travlhed!
Dette er virkelig morsomt. Og vi ler begge, idet vi tager
vore Piber frem. I dette Velvære vaagner atter vore
menneskelige Lyster.
Saa giver vi os igen paa Vandring — den samme Vandring
i den samme Retning.
Man vil her folde sine Hænder af Forbavselse og spørge,
om vi var gale. siden vi for tredje Gang tog Skoven fat. Thi
hvorledes ellers forklare vor Tankeløshed?
Jeg svarer: Menneskene gør sjælden, hvad de finder
meningsløst. Dette forklarer mangt et uforklarligt Træk hos dem. Vi
staar og gaber af Forbavselse over deres Dumhed, Naivetet,
Frækhed. Vore Medmennesker gengælder vor Forbavselse paa samme
Maade. For dem er alt i Orden. De opdager intet som helst ved
sig selv, der er vor Forbavselse værd.
Da nu min Kammerat og jeg finder det meningsløst — her,
lige i Folks Nærhed, midt i en beboet og kendt Bygd at træffe
ekstraordinære Foranstaltninger for et saa kort Vejstykkes Skyld,,
giver vi os selvfølgelig og naturlig atter paa samme Vandring i
samme Retning. Der er intet i vor Bevidsthed, der udpeger dette
som nogen Dumhed. Tværtimod. Desuden griber vor Ærgerrighed
her ind. Den er naturligvis ogsaa vaagnet under vort sidste
Velvære.
Altsaa lægger vi paany i Vej, modige og med løftede
Pander. Det var naturligvis et rent Tilfælde, at vi før gik vild!
Fremad Marsch! Nu skal hverken Taage eller anden Fandenskab
narre os paa Vildspor. Om en halv Time eller tre Kvarter er
vi fremme!
For Sikkerheds Skyld standser vi flere Gange for at
kon-trolere Retningen. Jeg holder Haanden frem og spørger Olav,
om det ikke er den Vej, vi skal gaa. Olav holder hver Gang sin
Haand i samme Retning: jo, den Vej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
