Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Thoralf Klavenæs: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
I Taage.
Men der gaar et Kvarter, to Kvarter, tre Kvarter, der gaar
en Time — og vi er endnu ikke fremme. Da begynder mit Mod
at synke.
Nu kan jeg nemlig ikke skjule for mig selv, at vi er givne
hemmelige Kræfter i Vold, som det ikke staar i vor Magt at
kon-trolere. Selvfølgelig vil det bero paa den rene Tilfældighed, om
vi inden Mørket finder frem til Folk eller ud af Skoven.
Sæt nu, at denne Tilfældighed ikke indtræffer? Vi er dog
midt i en ukendt Skov ved Vintertide — vaade af Sved og Taage
— trætte og modløse. En Nat under aaben Himmel under disse
Omstændigheder vil just ikke blive nogen Lystighed.
Det vil blive vor Fordærvelse, stønner det gennem mig,
vor Død!
„Vi faar skridte ud," siger jeg. „Det er ikke værdt at la’
Mørket komme paa os."
„Men hvilken Vej gaar vi nu?" spørger Olav med en Stemme,
der holder paa at tabe sin Ligevægt.
„Mod Sydøst naturligvis," svarer jeg.
„Er ikke Syd der?" Han peger nu i den stik modsatte
Retning.
„Er du gal?"
„Jo, jeg tror, at Syd er saa omtrent den Vej."
„Nej, hør!" siger jeg og standser. „Tænk dig om: vort
Hjém ligger jo Syd for den Skov, hvori vi nu er, altsaa maa vi
gaa sydover for at nærme os Hjemmet. Det er da grejt nok.
Ikke sandt?"
Jeg føler virkelig ikke Vrøvlet i dette Ræsonnement.
„Jo, men Syd er ikke den Vej, vi nu gaar."
Nu slaar det mig, at lian kan have Ret. Jeg har hørt, at
vildfarende Folk ofte tager Nord for Syd og Syd for Nord. Olav
kan altsaa virkelig have Ret.
Jeg staar og arbejder febrilsk med dette. Der gaar mig en
stærkt afslappende eller opløsende Strømniftg gennem Kroppen.
Noget vil forlade mig, som jeg bider Tænderne sammen for at
holde fast.
Hvor er altsaa Syd, og hvor er Nord? Jeg ridser
Proportionerne op i Sneen og laver et Kort. Her stod vi for lidt siden
ved vort Udgangspunkt paa Løkken. Vort Hjem ligger der. Vi
har gaaet i den Retning hele Tiden. Altsaa er vi nu her og
maa selvfølgelig gaa i den Retning —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
