Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Thoralf Klavenæs: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Taage. 245
tilbage hertil. Hvordan vi end gaar, slipper vi aldrig ud af
Skoven, hvis vi ikke snart faar Kending.
„Men vi kan jo ikke slaa os ned her."
„Jo. Jeg aarker ikke mere. Du faar gøre, som du vil,"
svarer Olav kort. Dermed sætter han sig ned i Sneen.
„Olav, er du gal!" siger jeg. „Vi kan ikke sætte os nu."
Jeg tager ham i Armen og føler, at hans Legeme skælver.
„Olav, Olav! Kom, vi maa gaa!"
„Ja, gaa du. Bryd dig ikke om mig!" Han graater ikke
længer. Jeg ser ham folde Hænderne og hører ham hviske nogle
usammenhængende Ord.
Dette er Selvopgivelsen.
„Olav!" siger jeg atter. „Giv dig ikke over! Du skal se,
vi snart er fremme". Og jeg løfter ham op. „Du kan da begribe,
at vi vil finde ud af Skoven igen."
„Ja, naar vi bare kunde!" svarer han.
Vi driver frem paa Slump. Ingen af os spørger hvorhen.
Vi driver bare, Skridt for Skridt, anstrengte og slappe.
Taagen blir tættere med det begyndende Mørke. Skovens
Lyd blir dystrere med den stadigere Vind. Dens Toner lyder som
et Præludium til vor Ligsalme.
„Hvor mange er Klokken?" spørger Olav.
„Halv fem."
„Klokken fem er det mørkt."
„Tror du?"
„Jeg lagde Mærke til det igaar."
„Men om en halv Time kan meget være anderledes."
„Vi faar raabe om Hjælp og skyde."
„Nej."
„Saa hører Folk os."
„Nej, det vilv vi ikke." Det er min Æresfølelse, som
protesterer. Den er altsaa endnu i Behold.
„Kanske vi kan være i Nærheden af Folk."
„Da finder vi alligevel frem."
„Er du ræd?"
„Ræd — ?"
„For at blive her i Nat?"
»Nej."
„For at dø?"
»Nej."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
