Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Thoralf Klavenæs: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
I Taage.
„Tror du, det er Synd at gaa paa Jagt?"
„Hvorfor skulde det være Synd?"
„Haren er jo intet Skadedyr."
»Nej."
„Den saa saa ræd ud, da jeg skød efter den."
„Jasaa."
„Jeg tror, det er Synd at gaa paa Jagt."
„Det skal du ikke tro."
Jeg falder ned i et Hul over en Brisk og maa bede Olav
hjælpe mig op igen. Mine Kræfter er opbrugte. Det forbavser
mig, at Olav endnu kan flytte Foden.
Men det, at jeg falder igennem, ærgrer mig ikke længer.
Jeg ved, at Sneen er vaad, men denne Vished plager mig ikke.
Jeg ser, at mit Gevær, som jeg i Gaar pudsede skinnende blankt,
er blevet fuldt af Sne. Heller ikke dette ænser jeg. Det sidste
Fald har fyldt min ene Støvle med Vand. Det er mig ligegyldigt.
Alt er mig ligegyldigt. Jeg driver kun frem, driver som en
blød, dum Masse. Snart vil jeg lægge mig ned at sove.
Sove! Strække mig ud, lukke Øjnene og hvile! Hvile hele
mit Legeme i en Søvn uden Lidelser! Hvile, hvile! Og Sneen er
blød. Den vil blive dejlig at sove i. Jeg vil snart lægge mig.
Mine Tanker begynder nu et stille Kredsløb, fyldt af Ro,
Tavshed, Lykke. Alt, hvad jeg har oplevet af godt, hver lys Dag
i mit Liv synes at ville afspejle sig i min Sjæl som et sidste Fata
Morgana. Min Barndom, min Mor, min Barndoms Glæder — de
melder sig alt i et underligt vigende Erindringens Lys. Jeg smiler,
jeg smiler virkelig til hvert godt Minde og glæder mig ved hver
glad Dag. Jeg takker stille med Fred i Sjælen hvert venligt
Menneske, jeg har truffet paa min Vej, og beklager, at jeg ikke
kan være noget for dem. Jeg er tilfreds, jeg er rolig, jeg er
lykkelig.
Skoven er mig ikke længer uhyggelig. Skoven er ikke
længer i min Nærhed. Min Fantasi raader. Min Sjæl er paa Flugt.
Jeg hører Olav tale bag mig. Han maa hvile, siger han.
Jeg svarer ham ikke. Lidt efter spørger jeg:
„Holder du af din Mor, Olav?"
„Ja. Mor er snil," siger han med skælvende Stemme.
„Holder du af din Far?"
„Aaja, af Far ogsaa."
„Skal jeg bære dig, Olav?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
