Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Thoralf Klavenæs: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
I Taage.
og der er Gærdet, vi i Gaar gik langs efter, da vi var her. Vejen
hjem gaar lige der borte."
Han peger og gestikulerer. Det er vist længe, siden han
var træt.
Det er sandt, hvad jeg nu siger: aldrig saa snart har jeg
undersøgt Sporene i Sneen, før jeg med et genkender hvert Træ
omkring mig. Thi denne Myr er en gammel Kending fra mine
talrige Bærture og Fuglejagter. Hvert Træ kender jeg nu igen,
endskønt de staar halvt tilslørede af. Taage og Mørke. Den
pludselige Forandring med mig er saa overvældende, at jeg bliver
staaende maalløs en lang Stund for at bekæmpe min Forvirring.
Dette er virkelig Myren, den Myr, som vi for lidt siden
passerede. Vi er virkelig i Nærheden af en Skovvej. Det forholder
sig virkelig saa!
Og med en Gang slaar det mig, at saaledes maa det
forholde sig. Hvorledes kan det vel være anderledes? Denne Myr
strækker sig omtrent midt gennem hele Skoven. Vi maatte en
Gang støde paa den. Og Skoven i sig selv er jo ubetydelig.
Selvfølgelig har det ingen Nød haft med os. Det hele har blot været
en Dumhed, en fejg Frygt af voksne Mennesker udenfor deres
egen Stuedør!
Men glad er jeg. Glæden svulmer i mine Aarer som Vind
i spændte Sejl. Trætheden er som blæst væk. Nu kan jeg gaa
en Mil, om det trænges.
Olav snakker væk. Han forklarer, hvorledes han kom paa
Sporet, peger og gestikulerer. Jeg kan høre paa hans Stemme,
at al Rædsel er veget fra hans Sind.
Det eneste, som plager os, er Sult og Væde. Vi føler nu,
da Mennesket i os atter er vaagnet, at vi hele Dagen ikke har
nydt et ordentligt Maaltid, og at vi er vaade til Skindet. Hjemmet
som den nære Mulighed gør denne Følelse endnu pinligere.
Men derom blir der ikke talt et Ord. Alle Savn dør bort
i en stor Følelse af Taknemmelighed.–-
Thoralv Klavenæs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
