- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
249

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Thoralf Klavenæs: I Taage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Taage.

249

Dette Indtryk bliver i min Sjæls ukontrolerede Tilstand
straks til Vished. Olav er gal! Nu begynder den store Katastrofe.

„Skynd dig, her gaar Vejen!"

Stakkar! Han tror at være paa Sporet nu.

Jeg begynder at gaa ned over Aasen, men falder i til midt
paa Livet. Under mig er der ingen fast Bund. Mine Ben søger
forgæves efter Støttepunkt. En Kløft altsaa.

Skal jeg forsøge at komme op? Kan det nytte noget?
Den blotte Tanke paa en ny Anstrengelse slaar mig med Modvilje.

Jeg lader mig synke tilbage i mit Hul og bliver siddende
paa et Klippestykke under mig.

Mit Legeme begynder i det samme at gynge af Velvære.
Jeg hviler, hviler. Omkring mig ligger den dybe Sne som bløde
Puder. Jeg læner mig tilbage mod dem og lukker Øjnene.

Saa, endelig fik det da en Ende! Min Gud, hvor dette
er herligt!

„Skynd dig da vel!" raaber igen Olav. „Her er Vejen."

„Ja, her er Vejen," raller jeg i Halvsøvne.

„Her er Myren, vi gik over, her er Losen og vore egne
Fodspor!"

Hvad behager: Myren!

Jeg løfter paa Hodet.

„Myren?" spørger jeg lysvaagen.

i Javist: Myren, som Losen gik over."

„Er den der?"

„Javist! Skynd dig!"

Kunde det virkelig være den Myr?

Jeg kravler mig op og vælter mig ned over. Denne Gnist
af Haab har tændt en skjult Mine i min Sjæl.

Da jeg kommer ned, staar Olav og ser paa noget i Sneen.

„Her er Sporene efter Haren og ’Diana’," siger han.

Jeg ser mig om.

Desværre: her er intet at kende igen. Her har jeg aldrig
været. Jeg vidste det nok: det hele er bare Indbildning! Ak nej,
vi er i en fremmed Skov, langt fra Mennesker!

„Her er nok ingen Spor, Olav," siger jeg. „Her har „Diana"
ikke været med sin Fod."

„Se da selv," ivrer Olav. „Se, her har Losen gaaet, og
her er vore egne Fodspor. Der er Aasen, vi kravlede op over før,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free