- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
261

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Niels Møller: Bøger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bøger.

261

men de dækker ikke Tidens Liv; de er langt snarere et Udtryk
for en Flugt fra Virkeligheden.

Det betegnende for den klassiske Hellenisme er i
Modsætning hertil netop dens faste Greb paa Virkeligheden. Den ser Liv
og Død aabent og naturligt under Øje. Livet er godt, selv om
det langtfra er en Leg; thi Sorger og Bekymringer har man nok
af. Og Døden er et stort Onde. De klager alle over den, fra
Homers Tid indtil Platon kommer. De forflygtiger den ikke til
en blid, dunet Ting; men de overdriver den heller ikke til et
Skræmsel. De betragter den med samme primitive Syn, man kan
finde hos Bønder og Søfolk. Det er Naturens Orden. At gamle
Mennesker dør er der da ikke stort at sige til. Men den
ubetimelige Død er en stor Sorg. I de græske Gravdigte beklages
idelig de Ynglinge og Piger, som dør ugifte, unge Koner, døde i
Barselseng, Folk, som drukner til Søs, og de, der dør i
fremmed Land.

De taler gerne jævnt og ligefrem om Tingene og gør ikke
Spræl med deres Følelser. Deres Kunst synes derfor tit underlig
nøgtern for moderne Mennesker, som har faaet for stærke
Kryde-rier og for mange Blomster. Naar de vil udtrykke deres Sorg
over de døde eller deres Beundring for dem, taler de ogsaa helst
ganske sindig. Deres Gravvers er ofte kun en simpel Meddelelse
om en Kendsgerning, som ikke trængte til noget Smykke for at
røre Hjerterne. Eller man træffer en rolig Sentens med en
Underbund af Vemod eller Bitterhed eller Beundring. Der er
ingen Svulst, ingen Sentimentalitet, men et mandigt Maadehold.
Saaledes i Simonides’ udmærkede Epigrammer, £. Eks. den berømte
Indskrift over Spartanerne, der faldt ved Thermopylai. Eller i et
Vers som dette:

Dristig i Kamp var Timokritos; her er hans Minde.

Ares skaaner jo ej djærve, men daarlige Mænd.

De lever i Dagslys, ikke ved Maaneskin. Deres Tanker
vendes mod Verden her; de lægger ikke Livets Tyngdepunkt
hinsides Graven. Det er paa den faste Jord, de lever og røres; her
ser de i Mindet deres døde færdes. Det Indtryk faar man ogsaa
af deres Gravmæler.

Den Romantik, de ikke selv havde, finder man derimod tit
hos deres Fortolkere. Man har et morsomt Eksempel herpaa i
Tydningerne af et Gravmæle over en Mand, som hed Xanthippos.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free