Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bjørnstjerne Bjørnson: Den moderne norske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271 Den moderne norske Litteratur.
er ogsaa Lavlandenes Fantasi rigere paa Skyggespil og Farver,
har mere vovsomme, svævende, æventyrlige Forestillinger.
Bjær-genes er bestemtere, knappere. Kraften i Bjærgfolkets Fantasi er
ikke Omfangets, men Intensitetens; dens Kunst karakteriserer
stærkere. Med Karakteristik mener jeg ikke det grænseløse
Detail-,Pusleri, som ofte er Taage paa en anden Maade; jeg mener
saadant som Evnen til at sætte Skikkelserne i Landskabet og
Landskabet i Skikkelserne. Jeg tror, at for Tiden overgaar ingen den
norske Litteratur i det. F. Eks. det norske Vestlands Skær og
uharmoniske Fjældklumper, Fjordenes lunefulde Kastevinde, den
vilde Solglans ud over Søen eller paa Isbræen og Snetoppene, det
lumre stille, den fabelagtige Orkan, — hvert især og alt tilsammen
staar nu i den norske Litteratur som Menneskeskæbner. Men dette
kræver delvis en ny Form, og en ny Form kræver til et vist Mon
ny Læsere. En overmæt, overtræt Bladkritiker slipper ikke igennem
uden ved at lægge Halvdelen efter som „Taage", — og for denne
Deficit belaster han saa Litteraturen.
Havde de indskrænket sig til at klage over, at ikke alle
norske Digtere har naaet de store Kulturlandes Kunstfærdighed,
hvilket virker paa dem, der er vant til den, som Taage paa
Vinduet, ja, da havde de haft Ret. Men naar de f. Eks. taler om
Taage hos Henr. Ibsen, hvis Komposition gaar i klare Linier, og
hvis Udførelse aldrig glipper, da er det, fordi her er noget nyt, en
mere intens Form, der kræver to Gange Læsning. Sandt nok, at
ofte gør Henr. Ibsen et kunstigt Mørke, omtrent som det, de
spiritistiske Medier kræver for sine Aander. Vi kan lade være at
synes om denne Maade at præsentere Fabelen paa; men et
frivilligt, kunstberegnet Mørke kan umuligt opfattes som Uklarhed
hos Forfatteren; at sige saadant er alene Uklarhed hos Læseren.
Den anden Bebrejdelse er, at den moderne norske Litteratur
savner Oprindelighed. Naar man læser visse franske Kritikere,
skulde man tro, at der bare var ét skabende Folk til, nemlig det
franske. At Renaissancen ikke kom fra Italien, Reformationen
ikke fra Tyskland, men begge fra Frankrig. At det var Frankrig
og ikke England, som satte det konstitutionelle System i Verden.
At Nederlandenes Frihedskamp førte til Sejr, fordi Protestanterne
først havde sejret i Frankrig. At Mirabeau var ældre end
Cromwell, og at Menneskerettighederne først proklameredes i Versailles
og siden i Filadelfia. At Shakespeare skylder Corneille, hvad han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
