Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Karl Larsen: Kongeriget paa en Klippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongeriget paa en Klippe.
301
Plakaterne derinde fra Byen stod paa en Gang mærkeligt
levende foran mig, da jeg saa denne virkelige, store, murede
Bygning, lige til at røre ved med mine Hænder.
Børnene raabte og spurgte i Munden paa hverandre, om
jeg ikke nok vilde se den ... Cirkusen ... derhenne, de rev og
trak mig ved Lommerne afsted, lo, pludrede og dunkede paa en
lille Dør med deres smaa Knoer.
En Mand kom til Syne, gnistrende sort, med nette Hænder
og med en blaa, rund Hue paa Hovedet. Han beholdt sin Cigaret
imellem Tænderne og mumlede nogle forbindtlige Ord om, at det
skulde være ham en Ære at vise mig sin Arena. Børnene
stormede ind imod Byen med de Smaaskillinger, jeg havde givet
dem til Tak, og den lille Spanier førte mig ind paa en nøgen,
solbadet Plads, omgivet af amfiteatralske Stensæder med et dækket
Galleri for oven.
Der var jo egentlig ikke store Sager at opdage; men han saa
op paa mig og smilede behageligt: „Her sidder Musiken",
forklarede han, „og øverst oppe de fornemste Herskaber; i den Loge
for sig selv residerer Øvrigheden og Lederne af Løbene, og
der ovre, lige for____" Han førte mig med en lille, artig Haand-
bevægelse over til den modsatte Side: „Her er Porten, hvorfra
Tyren kommer ind paa Pladsen!" Et Øjeblik tager han Cigaretten
ud af Munden, og med en hastig Bevægelse over imod Musiklogen
antyder han, at der lyder et skingrende Signal, og saa ...
Den lille Mand gør et Tag med Armene, som om de var
Forben, og han dukker Hovedet. Jeg har i hans hurtige Sæt og
Glimtet fra hans Øje i et eneste Nu set Tyren komme
galoperende ind med ludende Hoved og runde, spejdende Øjne ...
Han smaalér, igen med Cigaretten mellem Læberne. „Ja,
ja", snakker han op, „vi har haft gode Tyre, fremragende Tyre,
brillante Tyre ... og godt dræbte, glimrende dræbte — af de
første Matadorer . . Han bliver ivrig og nævner Navne,
taler om den for Øjeblikket navnkundigste, Gueritta med de skønne
Lemmer, ham, der leger med det vilde Bestie, som om det var en
Kattekilling, indtil i et gunstigt Sekund ...
Min lille Foreviser fører paa en Gang et behændigt Stød
med sin højre Arm fra oven ned efter i Luften. Det havde boret
den usynlige Klinge lige til Hæftet ned i den lige saa usynlige
Tyrerygrad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
