Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Karl Larsen: Kongeriget paa en Klippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Kongeriget paa en Klippe. 302
„Ho! Ho!" — Han ler højt, snakker livligt videre, river
Cigaretstumpen ud af Manden og spytter efter den, ruller sig
gesvindt en ny Cigaret, faar lige akkurat tændt den ved en
knitrende Voksstikke og bliver ved: „Der kommer Franskmænd
hertil i Mængder" — hans Armbevægelser anskueliggør de uhyre
Mængder — „for de har jo ikke rigtige Tyre i Frankrig; det er
kun i Spanien ..."
Han slaar et lille Kast med Hovedet, bliver for Resten
straks efter atter fuldkommen rolig og lader Cigaretten vippe
mellem Læberne, mens han sluger Røgen: Nu skal jeg dog endnu
se hans Magasiner, alting er i Orden, i den bedste Orden!
Og han viser mig Pikadorernes Sadler og de brede
Stigbøjler, Pigsporerne, hvormed Hestene drives frem imod Tyren; og
her er Lanserne! Jeg faar en at lette paa, Spanieren lægger den
anden under sin Arm, og paa en Gang støder han den frem i
Luften med en Kraft i Stødet, som jeg ikke vilde have tiltroet
den lille Mand. Saa smiler han og grynter ganske smaat. Jo, jo
— den kan ramme godt! De korte Spyd er ogsaa gode, maa jeg
tro, de som bliver kastede paa nært Hold ind i Tyren! Han
griber min Pegefinger for at lade mig føie paa Spydet, drejer og
vender Fingren, for at jeg rigtig skal kunne mærke, at der er
Modhager, prægtige Modhager, der kan hænge rigtig fast i Kødet
paa Bestiet, haa, haa! Og der staar de røde Læderspande til at
samle Blodet og Indvoldene af Hestene op i ... jo, jo, som han
har sagt, det er i Orden, rigtig i Orden, altsammen! Og saadanne
violet- og rødbrogede Duske faar Mulæslerne ved Ørerne, naar de
bliver spændte for de døde Heste og den fældede Tyr for under
Hornmusik og Smeld af Piske at slæbe dem ud; Tyren faar en
skinnende grøn eller blaa Silkesløjfe flettet i Manen, og se, her
hænger gule og røde Vimpler til at lade flage fra den hele
Cirkus......
Jeg takker ham for hans Venlighed, og den lille Fyr lader
min Sølvpenge glide ned i sin Bukselomme: „Om vi blot engang
kunde have den Ære at se Deres Excellence til et Løb her i
Fuenterrabia!" —
–Det er paa Tide at skynde sig ind ad Byen til,
Klokken er allerede begyndt at blive mange .... Ja, jeg nægter
ikke, at det kunde nok have moret mig at se Mennesker staa
op igen fra disse sværtede Mure og være lyslevende endnu, Mænd
og Koner og unge Pigebørn. Se dem mylre frem fra den mørnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
