- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
315

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Ivar Berendsen: Den politiske Lagforskydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

315 Den politiske Lagforskydning.



Men ak, dér mangler et Gærde og her et Gitter (de var
vist selv med til at slaa det ned i Kampens Hede af en Fejltagelse),
hist maa der graves en Kanal, for at man ret kan glæde sig ved
Besiddelsen og indrette sig efter Ønske. Venstre Side, som endnu
kun er under Opmarsch, brummer naturligvis over Standsningen;
mens den er paa Vej, indretter de andre sig i de ny Hjem.

Det er det, som er sket her i Landet, det er det og intet
andet, Talen om Grundlovsforandring bunder i, en Tale, som
interesserer, naar man føler sig nærmest knyttet til dem, som er
komne til Toppen, mens man brummer, hvis man føler mere med
dem, der endnu er paa Vejen.

Forfatningskampen, rejst nu og rejst paa de Punkter, hvor
den blev sluppen i 80’ernes Slutning, er en Kamp om Formalia,
en Kamp, ikke om Magten, men om Magtens Attributer om den
formelle Anerkendelse af Magten. Det er Hovedsagen. Selvfølgelig
er det, naar Politiken i Danmark ses under de nuværende
Partigrupperingers Synsvinkel, af allerstørste Betydning, at denne
Anerkendelse, disse Attributer kommer haandgribeligt tilstede. Sært
var det, om ikke de, der er Parthavere i Interessentskabet, ønskede
Papirerne i Orden og deres Navne — eller deres Repræsentanters
Navne — i den officielle Firmaanmeldelse. Og lige saa rimeligt
er det. at det rette Forhold søges tilhyllet, indtil det hele foreligger
som Kendsgerning og dermed som, indtil videre, uomstødeligt.
Underligt er det derimod, at virkelig de Ord: „Genindførelsen af
1866 Grundloven" kan virke elektriserende — ogsaa paa dem, som
ikke er Parthavere; underligt, at de ikke ser, hvordan der skabes
tidligere Modstandere fast Grund under Fødderne — jeg tænker
paa Bojesens Parti — og hvordan der tilmed, ved Magtstillingens
Tiltrækning og Magtstillingens Fordele, opstaar Fristelse for Dele
af det nuværende „Venstreparti" — Bergianerne — til at slutte
Trop med de andre, naar Stands- og Interessefællesskabet faar
Lagforskydningens Anerkendelse med i Købet.

Der er én Mand, som sikkert ser det, og som af ganske
andre Grunde maa kæmpe for sin Grundlov, det er Hørup. Det
er saa forstaaeligt, og enhver vilde gøre det i hans Sted; blandt
de nulevende er ingen stærkere indviklet i Grundlovssagen end
han; han har været med til at stille den paa Spidsen, og har nu
sin Manddomsgernings sene, men fortjente Oprejsning i Vente.
Og er Grundlovspynten først klaret, kommer han sikkert med i
Spidsen videre fremad; men være forpligtet til at være begejstret

21*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free