Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Ivar Berendsen: Den politiske Lagforskydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Den politiske Lagforskydning.
over det foreløbige Resultat, det er en anden Sag; det er han
næppe selv og vi andre endnu mindre.
Tingen er jo den, at Hørup begyndte at bakses med
Grundloven, dengang Sagen havde Realitet; Grundloven var en fortrinlig
Løftestang. Grundlovskampen var paa en Gang Magten og
Reformerne, altsaa den bedst mulige Murbrækker. Det var allerede
betænkeligere, at denne Kamp tilspidsedes til en Kamp om
Finansloven; men Finansloven var endda en Magtfaktor — rent taktisk
set. Dog det ophørte uigenkaldeligt 1885; da der ikke gjordes
Revolution paa denne Magtfaktors Forsvinden, var den dermed
ude af Sagaen.
Jeg sagde udtrykkelig: taktisk set var Finansloven bleven
en Magtfaktor, selvfølgelig dog kun, fordi der blev lavet Konflikt
paa den; men, ærlig talt: kunde Konflikten ikke have været taget
andre Steder? Hvem husker nu de „fem Punkter", som
nødvendiggjorde Provisoriet af 1877? Hvem tør paastaa, at
Landbefæstningen og Provisorieserien af 1885—94 stod i saadan Forbindelse
med hinanden, at de ikke kunde have været adskilte?
Den taktiske Magtfaktor forsvandt og med den
Grundlovskampen som Realitet; etter at Forhandlingspolitiken er slaaet
igennem, er det saa, at det gamle Oppositionspartis Top — under
vekslende Konstellationer — lirker sig til Magten, lidt efter lidt,
ganske stille — uden Grundlovens Hjælp. Nu dukker Grundloven
frem igen — som en Formalitet, der kræver sig opfyldt.
Jeg hørte til dem, som beklagede „Forliget af 1894" dybt.
Ikke saa meget for Forligets Skyld, som fordi det ikke endte
Sagen. Næppe fjorten Dage efter Forliget havde jeg i en
Diskussion Lejlighed til at bebrejde dets Hovedredaktør, Neergaard,
just det, at dette Forlig fristede til at fortsætte Kampen, en Kamp
om Kejserens Skæg. Det er nemlig klart, at Kampen ikke kan
føre til en Fredsslutning, der omfatter mere end, hvad Kampen
har afgjort. Den kan kun fastslaa, at Magtfordelingen nu er saa
forandret fra 70erne, at det Lag, som faktisk er Medindehaver af
Magten, ogsaa fremtidigt uforstyrret skal være Medudøver af Magten.
De, som har regnet sig til Gaardmands- og Bybourgeoisi-Partiet
er himmelglade, hvis et saadant Resultat opnaas; vi andre kunde
passende holde Maade med Begejstringen. Og med Kampiveren.
Sætter de andre sig fast, er det nemlig i vor Disfavør, hvis vi
engang skal til Magten; thi lykkes Grundlovskampen nu, saa
er vi for lange Tider bundne til Grundloven af 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
