Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - R. Besthorn: Crispi og Menelik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333 Crispi og Menelik.
Æthiopiens Kejser, Negus’ernes Negus, Løven af Juda
Stamme, Menelik II, der hidleder sin Herkomst fra selve Kong
Salomo og Dronningen af Saba, har spillet en historisk Rolle lige
siden den Tid, da Englænderne for 28 Aar siden erobrede
Mag-dala, og Negus Theodor tog Livet af sig for ikke at falde i
Sejrherrernes Hænder. Menelik var som Kongsemne blevet holdt i
Fangenskab af Negus Theodor og flygtede efter hans Død til
Abessiniens sydlige Provins, Shoa, hvor han lod sig udraabe til
Konge. Den unge Hersker var ikke som Abessiniens ny Negus,
Johannes, en Krigens Mand, og det syntes ikke at være sunget
for hans Vugge, at han skulde bibringe en europæisk Hær et af
de største Nederlag, som Europæere efter Korstogenes Tid har lidt
paa afrikansk Grund. Men Menelik var og er en snu Afrikaner
med betydelige diplomatiske Anlæg. Han har i en Aarrække
mesterlig løst den vanskelige Opgave, at undgaa et afgørende
Brud med den krigsdygtige Negus Johannes og at sikre sig Italiens
Hjælp til at styrte Johannes og indtage hans Plads. Han narrede
begge Parter, og det sidste Aars Historie har vist, at Negus
Menelik endnu er en Mester i halvbarbarisk diplomatisk
For-stillelseskunst.
Meneliks store Maal var at erobre Harrar og erhverve en
Havn. Ved Hjælp af Biskoppen af Shoa, Kardinal Massaia, satte
han sig allerede i Aaret 1872 i Forbindelse med Kong Viktor
Emanuel. I 1878 bad Menelik i en Skrivelse til de europæiske
Monarker om at blive optaget som Medlem af Antislaveriforeningen
og om Hjælp til at gennemføre sine Planer mod Harrar, da han
kun paa den Maade »medvirkning kunde bekæmpe Slavehandelen".
Italien gik i Fælden, sendte Opdagelsesrejsende, der for en Del
blev stansede eller myrdede — ikke af Menelik, men paa hans
Anmodning af andre afrikanske Potentater — til Abessinien og
søgte at skaffe Kongen af Shoa Vaaben og Munition. Da Ægypten
nægtede at lade disse Genstande passere, købte den italienske
Ministerpræsident Cairoli endog nogle Hytter, der kaldtes Assab,
og grundlagde her Italiens første afrikanske Koloni for ad denne
Vej at skaffe Menelik de ønskede Midler til Bekæmpelse af
Slavehandelen og til Udrustning af en Hær, der kunde tage Kampen
op med den sejrvante Negus Johannes.
Da Frankrig havde taget Tunis, og Italiens Attraa efter
Tripolis ikke blev bønhørt, flk den ny italienske Udenrigsminister
Mancini den ulykkelige Ide, at stifte et italiensk-afrikansk Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
