Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - R. Besthorn: Crispi og Menelik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Crispi og Menelik.
ved Grænsen af den eneste afrikanske Ståt, der foruden Marokko
var i Stand til at stille en virkelig Hær paa Benene — ved
Abes-siniens Grænser. Med Glæde modtog Mancini Englands Forslag
om, at Italien skulde besætte den ægyptiske Havnestad i Sudan,
Massuah og derfra samvirke med England mod Mahdien. Dermed
var det ude med Meneliks Venskab for Italien, med hvilket han
fo Aar i Forvejen — den 21. Maj 1883 — havde afsluttet en
Alliancetraktat. Men den snilde Shoaner, der med rigtig Beregning
gik ud fra, at Negus Johannes maatte og vilde optage Kampen
mod Italienerne, forstod at skjule sine Planer. Han flk Vaaben
fra Italien til at udruste en Hær mod Æthiopiens Kejser, og han
sluttede Alliance med Kejseren mod Italien uden at stille en
eneste Soldat til hans Raadighed.
De italienske Ministre saa intet og forstod intet. Italienerne
led deres første Nederlag i Kampen med Abessinien ved Dogali,
hvor Johannes’ Feltherre, Ras (a: Høvding) Alula, den 26. Januar
1887 oprev en italiensk Afdeling paa 5—600 Mand. Da
Efterretningen herom kom til Rom, sendte den italienske
Ministerpræsident, Depretis, for første Gang Bud efter et Kort over
Abessinien! Den italienske Regering ventede paa Hjælp fra sin
Allierede, Kongen af Shoa. Den udeblev, men de italienske
Statsmænd blev ikke klogere, og da Crispi i 1887 kom til Roret,
forsikrede han Kong Menelik om, at Italien vilde vide at beskytte
Slioa og gøre det til et stort Rige, „der ved Italiens Hjælp skulde
naa en lige saa høj Grad af Civilisation som Ægypten". Skønt
Menelik stadig undlod at give noget Vederlag for de italienske
Vaaben og Venskabsforsikringer, blev Crispi, der hengav sig til
ganske uforstaaelige Illusioner om, ved Kongen af Shoas Hjælp,
at blive Stifter af et stort italiensk Rige i Afrika, mere og mere
begejstret for ham. Crispi drev endog sin Begejstring saa vidt,
at han fik Dronning Marguerita til at skrive et Brev — det er
dateret den 5. Februar 1888 — til Hs. Majestæt Kong Menelik.
Italienerne i Massuah fik endelig ved Mahdisternes Hjælp
Fred for Negus Johannes. Den 8. Marts 1889 begyndte det
store Slag ved Metemmeh mellem Mahdiens Dervisher og
Abessinierne. Den sejrvante Negus Johannes gik atter her sejrrig
frem. Efter to Dages Kamp maatte Dervisherne trække sig
tilbage, men Johannes var blevet ramt af tre Kugler, i Underlivet,
i Brystet og i Laaret, og udaandede den 9. Marts Kl. 10 om
Aftenen. Medens Abessinierne hengav sig til Sorgen over deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
