- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
346

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Karl Madsen: Kunst. Udstillingerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346

Kunst.

Moderen, der giver sit Barn Die. Ogsaa mindre fortræffelige Ting.
Paa Charlottenborg-Udstillingen er det mærkeligste, der findes af
det. yngste Slægtled, Harald Holms nydelige Blomsterbilleder og
Finds Dobbeltportræt med den mørke Galleritone og sin i Smag af
gammel Kunsts Enfoldighed byggede snurrige Komposition med det
ensomt lysende Æble. Der er i den gamle Præstemands Hoved
en Alvor og Finhed i Karakteristiken, som gør Billedet langt
værdifuldere end hans i sin Tid meget omtalte Eksperiment i
de-korativ-symbolistisk Portrætkunst. Hvem ved, han sløjer maaske
mindre hurtigt af end Clement! Da Censurkomiteen for
Charlottenborg ofte har vist sig noget uretfærdig og for en halv Snes Aar
siden vragede Hammershøi, Julius Paulsen og mange andre, den
ikke burde have vraget, venter man maaske paa Udstillingen af
de tilbagesendte Arbejder at træffe noget mærkeligt nyt. Den er
dog desværre ikke Censuren til synderlig Tort og Kreditspilde.
Der findes et Par Portrætter, der lige saa gerne kunde være
antagne som mange andre, der ikke er bedre, et Herreportræt af
Caroline van Deurs, et Selvportræt af den ved et af
Gallerikommissionens jævnlige Fejlgreb i Posen berømte Clement; ret raat, som
det er, har det i alt Fald et kraftigt virkende Lys og burde maaske
ikke paa saa lumskelig Vis være unddraget Galleriet eller
Frederiksborg. Nogle urimeligt løse Landskaber viser ganske
uberegnelige Muligheder. Et afgjort Talent, Joachim Petersen, har i’ en
dekorativ Komposition gengivet et smukt Udkast til en
Tikroneseddel i en uklædelig forplumpet Form, i et fantastisk Landskab
gjort et mislykket Forsøg i Bøcklins Stil, og i et sygelig sært
Billede af Disciplene, der plukker Aks paa Sabbaten, indladt sig
paa den Afhøvling af alle organiske Former, ved hvilken
Synte-tismen tror at vinde stilistisk Skønhed. Jeg fatter ikke, hvad der
er ment med de flade Hænders underlige Fagter, men der er
alligevel noget i Billedet, der fængsler Interessen og tyder paa en
Kunstner: Kompositionen, det flygtige Anslag til en Karakteristik
i Figurernes Hoveder, Stemningen i Landskabet med de træhegnede
Landeveje i Aftenskæret. Olsen Aabye har i et Par Billeder af
Mariæ Bebudelse og Maria med Barnet særlig søgt en vis fin
Mildhed i Udtrykket, noget af det, der gør mange af de gamle
italienske Billeder saa indtagende og har ladet dem blive søgte
Forbilleder i den nyeste Tid, hvor en fra England udgaaet
Strømning stedse breder sig stærkere i al moderne Kunst. Hans Billeder
har ganske vist en Slaphed og Sløjhed i Tegningen, en Flovhed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free