Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Karl Madsen: Kunst. Udstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst.
347
og Ferskhed i Farven, en Usikkerhed i Viljen og Synet, som om
de kunde være malte af en skikkelig gammel Dame med noget af
Fru Ingemanns fromme Natur, men de er ikke usympatiske.
Og det rent raa er stærkt dominerende paa Udstillingen. Til dens
Pudsigheder hører et Par daarlige Modelfigurer, der skal forestille
Karon og en Skygge i hans Baad. Oscar Paulsen mangler i hvert
Fald ikke Mod og Alsidighed; mellem de 9 Billeder han har faaet
tilbage, — et er bleven antaget, — er foruden Interiører og
Land-skabsstemninger et Kæmpebillede af Sisyfos og Danaiderne i
Underverdenens graa Taage og en stor, figurrig, vistnok meget dybsindig
Fremstilling af Kristus, der opvækker Enkens Søn. Han synes
ingen Vanskeligheder at kende, alt lykkes ham straks, hans Billeder
er malte med den mest uforknytte, udfordrende og taabelige
Overfladiskhed, ikke en Form er tegnet, ikke en Farve set, der er ikke
Gnist af Følelse for et eller andet, Evnerne gerne vil række og
virkelig alvorligt kæmper for at naa.
Denne Udstilling er her omtalt vidtløftigere end den fortjener
at være det. Vi er jo dog alle nysgerrige efter at faa lidt at vide
om de Muligheder, Fremtiden gemmer i sit Skød. Meget trøsteligt
ser det for Øjeblikket ikke ud. Der er jo rigtignok bebudet os en
glimrende Opgang for den danske Kunst, naar den blot faar vendt
sit Hjerte fra „Naturalismen", faar slagtet og flaaet dette slemme
Udyr, som skal være Skyld i al Kunstens Elendighed. Et andet
Mærke paa Skjoldet menes at ville føre til sikre Sejre. Men ak,
en saadan Kraft ejer selv ikke det allerpynteligste Vaabenmærke.
Der var engang i Oldtiden syv Helte, der foresatte sig at storme
Thebens By og lægge den i Grus. Det skete ikke, thi det var
Skæbnens Vilje, at Theben ikke den Gang skulde erobres. Hvilke
herlige Skjoldmærker havde ikke disse Mænd! Lidt ubeskedne
maaske, Beskedenheden trykker sjælden unge, fremstormende
Genier. Den ene havde paa sit Skjold Maanen mellem alle Stjerner
paa Himlen, den anden en nøgen Fakkelsvinger med Mottoet:
„Jeg brænder Byen af!" Den tredje havde til Mærke en forvoven
Stigestormer, der lovede dyrt, at selve Krigens Gud ikke skulde
styrte ham fra Taarnet, den fjerde den gruopvækkende,
ildsprudende Tyfon, den femte den skumle, gaadelæggende Sfinks, den
sjette sig selv som Triumfator. Kun den syvende og sidste — og
det var netop den viseste, ja, den eneste kloge af dem alle, —
bar slet intet Tegn i sit Skjold.
’23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
