Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Henri Nathansen: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
I Taage. 364
— Men der mangler noget — ikke sandt? Klein kunde
paa Tonefaldet høre, at Lange var i Færd med at trække en
Støvle af. — Saadant noget som usynlige Hænders Omhu. Der
er ingen rigtig Hygge derinde — ingen Husguder.
— De kan jo komme — svarede Klein.
— Gud ved — sagde Lange. Klein hørte ham gaa paa
Hosesokker over Gulvet derinde. Saa blev en Dør aabnet og et
Par Støvler forsigtigt sat ind i et tredje Værelse. — Er man ikke
— fortsatte han saa, idet han vendte tilbage stadig paa
Hosesokker — bleven for vant til at pleje sig selv og sine Vaner eller
Uvaner, til at betragte sig som et Punkt for sig selv og ikke som
et Midtpunkt i en Cirkel, hvis Radier søger ind til en og samtidig
udgaar fra en selv.
Han kom ind i en lang, tætsluttende Slobrok og
Hjemmesko, gik hen til et af Mahognimøblerne og fremtog en Karaffe, to
Glas og en Serviet. Holdt saa Glassene frem foran Lampen,
rystede paa Hovedet og sagde, idet han forsigtigt tørrede dem af
med Servietten:
— Der falder altid Støv i en Pebersvendebolig. Baade ned
over det, vi ejer, og ned over os selv. Og der er ingen nænsom
Haand, som holder det borte eller tørrer det af, hvor det falder.
Saa lader vi rolig Støvet falde i Krogene om os og i os.
Han skænkede i Glassene og vedblev:
— Det er en ganske mild Madeira. En af dem, der ikke
skader Maven. Ja ja, Klein — sagde han saa med et Smil,
idet han hævede sit Glas — commune naufragium dulce —
vel-gaaende!
De hilste paa hinanden, drak ud, hilste atter og nød et
Par Sekunder Vinens Smag og Varme. Saa sagde Klein:
— De er altsaa heller ikke tilfreds med Cølibatet?
— Heller ikke? — smilede Lange. Se, se — De er del
altsaa i alt Fald ikke. Hvad mig angaar, saa er jeg lige saa
tilfreds med Cølibatet, som jeg sikkert vilde være med
Ægteskabet, hvis jeg var gift. Man har ikke dets Glæder ganske vist,
men saa har man til Gengæld heller ikke dets Sorger. Og hvad
tror De tilslut Ægteskabet er rigest paa — Glæder eller
Bekymringer? — De Bekymringer, man selv har eller selv gør sig,
de kan højest kaste en Skygge paa ens Vej, men de Bekymringer,
man har for andre, eller de, andre volder en — de kan formørke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
