- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
365

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Henri Nathansen: I Taage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Taage.

365

hele Vejen. Nej–alt vel overvejet har man det i Grunden

som Blommen i et Æg.

— Og dog savner man ofte en lille Blomme til Selskab —
smilede Klein spørgende.

— Som nu f. Eks. De i Aften — svarede Lange med en
kort, dæmpet Latter. Men — fortsatte han — den videre
Udvikling! Man forlieber sig i en lille Blomme, forlover sig med en
liden Gæsling, gifler sig med en lille Gaas og — er gift med en
gammel Gase.

De lo begge. Lange skænkede atter i Glassene, medens
Klein spurgte:

— Føier De Dem ikke ofte ensom?

— Aa nej — svarede Lange.

— Men Følelsen af Ensomhed kan dog komme listende
over Dem en Aftenstund, bedst som De sidder enten ude eller i
Mørkningen her hjemme?

— Det er Sjældenheder — sagde Lange. I Grunden har
jeg slet ikke Tid til at føie mig ensom. Er jeg paa en Kafé, har
jeg mine Blade — og selv om de ikke vækker Tanker, saa
spreder de dem dog i hvert Fald. Jeg kommer meget ud, og er
jeg her hjemme, har jeg mine Bøger. Ikke at forglemme min
Virksomhed i Retfærdighedens Tjeneste, som optager den meste
Tid af Dagen.

— Og om Natten sover De de retfærdiges Søvn — og
synder ikke — fuldendte Klein smilende.

Lange nippede til sit Glas med et lystigt Sideblink til Klein
og sagde:

— Nej — hvad det var, jeg vilde sige. Jo — ser De. De
Tider, man føler sig ene eller rettere ensom, er Aftener som
denne. Man kommer fra et Selskab, har spist godt, drukket godt
og indsuget Duften af Kvindeparfyme, blandet med denne
sælsomme Atmosfære af — — lad mig kalde det Nedringethed.
Smilende Læber, fugtige Øjne og bølgende Bryster har bragt
Blodet i Kog. Saa gaar man bort med Ørene fulde af
Kvinderøster, med Øjnene blændede af hvide Halse m. m. og med
Brystet i Søgang. Hen til en lille Feinliebchen — som ikke er
hjemme, i hvert Fald ikke for mig.

Ser De — saadan en Aften føler man sig ensom. En
gift Mand har dog altid et Sted at ty hen, hvor der ikke
er lukket.–

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free