- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
380

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Vilh. Lassen: Rigsdagssamlingen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

380

Rigsdagssainlingen.

Alliance, som gjaldt i 1892 og i 1895. Denne Indflydelse havde
Overtaget i Finansudvalget, og under dens Auspicier var det, at
det Neergaardske Æventyr med-Handelen om Newcastlebaaden og
Fæstningstelefonerne forsøgtes. Det hører med til denne Taktik,
at Venstrereformpartiet ingen Resultater skulde hjembringe, og
Indflydelsen fra den Side var altsaa paatværs af Regeringens
Forhandling med Venstrereformpartiet. Højre har svinget frem og
tilbage mellem de to Slags Taktik. Forhandlingstaktiken havde
Overtaget i første Del af Samlingen, Alliancetaktiken i den sidste
Del. Herom var ogsaa Skanderborgvalget et Vidnesbyrd. Skønt
der ikke i Situationen laa ringeste virkelige Grund dertil, engagerede
Højre sig lige fra .Berlingske Tidende" nedefter paa det ivrigste
for de Moderates Kandidat, og hentede sig et Nederlag, som Partiet
kunde have været foruden. Men denne Brugen alle Slags Taktik er
en Ødelæggelse for al Politik. Man kan ikke baade gøre det ene
og ikke forsømme det andet og prøve det tredie og ikke undlade
at holde den fjerde Vej aaben. Det kan ikke for ofte slaas fast.
at Politik skal være enkeltliniet, baade for at udrette noget og
for at forstaas af dem, der skal støtte den. Maaske det endnu
mellem Diplomaterne er den fineste Kunst at være indviklet; i den
parlamentariske Politik burde det i hvert Fald for længst være
banlyst. Forhaabentlig vil Højre inden næste Samling have truffet
sil Valg mellem de to vidt forskellige Veje og holde sig paa den,
der er valgt.

Hovedparten af det Stof, som Lovgiverne vil komme til at
arbejde med i næste Samling, er allerede givet. Det vil først og
fremmest være Skoleloven paa ny. Lærerne vil formentlig have
Energi nok til at faa den Sag frem endnu en Gang. De har ikke
spillet deres Kort fremragende godt i Vinter; det vilde være
rimeligt, om de brændte efter at vise, at de kunde gøre det bedre
næste Gang. Der var i Fællesudvalget naaet Enighed om saa
væsentlige Punkter i Forslaget, at det vil være meget vanskeligt
for noget af Partierne at afvise en Genoptagelse af Arbejdet. To
Ting vil det da være interessant at iagttage: 1) om Regeringen
trods Godsejernes Betænkeligheder vil fastholde sit Tilbud om
l1/* Mill. Kr.s nyt Tilskud af Statskassen til Almueskolevæsenet,
2) om den snigende Modstand mod Loven i Rigsdagen vil slaa ud
i aabenlys Bekæmpelse.

Den anden store Sag, der kommer for, er
Husmands-sagen. Den ikke meget hurtige Landbokommission maa i Sommer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free