Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Vilh. Lassen: Rigsdagssamlingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381 Rigsdagssainlingen.
have gjort sig færdig med Spørgsmaalet om Jord til Landarbejdere.
Det er galt nok, at der er gaaet saa lang Tid; nu maa det have
en Ende. Saa snart der foreligger Betænkning, vil Regeringen
antagelig udarbejde et Forslag, som kommer til at foreligge til
Efteraaret. Dette er en Sag, hvor det nuværende Folketing og det
nuværende Landsting meget vel kan naa et Resultat, og det endda
et betydningsfuldt. Blot Lederne ikke atter kommer til at gribe i
Blinde og tage forkert paa hinanden. Sagen er ikke vanskelig,
ikke forviklet med andre Sager, ikke uoverskuelig og har ingen
farlige Konsekvenser. Der kan forhandles og akkorderes om
Størrelsen af Statens Bidrag, om hvorledes disse Penge skal skaffes,
om Besiddelsesforholdets Karakter og Afgiftens Størrelse o. s. v.
Kun paa ét Punkt maa Venstre stille et aldeles bestemt Krav; det
er om Jordloddernes Størrelse: de maa ikke være mindre end til
to Køer. Her er det, som det var med Kaldelsen i Skoleloven.
Her er det faste Punkt, inod hvilket det ikke hjælper at løbe
Storm.
Den tredje store Sag, der — ventelig — kommer paa
Dagsordenen , er Toldreformen. Dog er dette ikke aldeles sikkert.
Toldkommissionen har ganske vist arbejdet energisk, men dens
Stof er kolossalt. Hvis Toldreformen kommer for, er Vejen ogsaa
her aaben for mange Smaa-Akkorder. Dog er det en Betingelse
for, at der kan blive Toldlov, at der gives nogen Nedsættelse af
Beskyttelsen. Hvis der skal gives Kompensation for den af
Toldnedsættelser følgende Indtægtsnedgang, maa Formue- og
Indtægtsskatten med. Der kan forhandles, om den skal yde hele
Kompensationen, eller kun en Del af den, om den skal være
stærkt stigende opadtil eller ikke. Den kan med andre Ord godt
være moderat, naar den blot er der. Men hvad der er sikkert,
er, at Venstre ikke bør — og heller ikke vil — indlade sig paa
nogen stor Omlægning af Skatter uden at faa draget Formue og
Indtægt ind under den direkte Beskatning.
Vedtages disse Love eller et Par af dem i næste Samling,
vil vi atter fjærne os det Skridt fra Konflikten, som vi er komne
den nærmere i Aar. Hvis ikke, saa har vi kun én Samling
tilbage inden Valgene. I den naas intet. Valgene bliver Kampvalg.
Og bag dem ligger Krigen.
Næste Samling er Rhodus. Hie salta! Ellers bliver
Reformernes Sagtevals aldrig traadt.
Vilh. Lassen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>