Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frantz Pio: Agrarbevægelsen i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
Agrarbevægelsen i Frankrig. 402
dem som jævnbyrdige Medproducenter og mødes i Enighedskamrene
med Fagforeningens Delegerede til Regulering af Produktionens
fremtidige Vilkaar, efterhaanden som hele denne Bevægelse, der for
Øjeblikket gaar for sig i England, fuldbyrdes, træder Kampen i
Baggrunden og Organisationen i Forgrunden som Opgave for
Industriens Associationer. Agrarsyndikaterne er startede fra det
modsatte Udgangspunkt. De associerer en Produktionsgrens Ledere,
ikke dens Arbejdere. Dens første og principale Opgave er
Organisation, ikke Kamp. Men de repræsenterer lige saa lidt som
Fagforeningerne en fuldfærdig Organisationsform. Det er her
Produktionens undergivne, Arbejderne, der staar udenfor.
Land-brugsarbejderne hører lige saa lidt hjemme i Agrarsyndikatet, som
Fabrikanterne hører hjemme i Fagforeningerne. Ganske sandt,
Agrarsyndikaterne er formelt aabne ogsaa for Arbejderne, og adskillige
af dem, særlig i Normandiet, tæller ikke faa Arbejdere mellem
deres Medlemmer; men disses Medlemskab vil nærmest sige, at
de stiller sig under Jordejernes Beskyttelse. Agrarsyndikatets
Bestræbelser for at drage Landarbejderne ind i sine Rammer maa
nærmest opfattes som et Led af det i Frankrig saa udbredte
„Patronage" o: et System, der gaar ud paa ved velgørende
Institutioner, ved Etableringen af et vist patriarkalsk, beskyttende
Forhold mellem Arbejdsgiver og Arbejder at afdæmpe
Arbejderbevægelsen. — Ogsaa paa et andet Punkt ytrer denne
patronat-mæssige Tendens sig i den franske Agrarbevægelse. Skønt det
klarligen er de smaa Jordejere, der har størst Fordel af Organisationen
i Syndikater, er hele Bevægelsen udgaaet fra og ledet af de store
Godsejere; dfet er fra dem, Propagandaen udgaar; de er de første
til at tegne sig som Aktionærer eller Subskribenter, naar et nyt
kooperativt Foretagende skal startes, eller en pekuniær Vanskelighed
overvindes-
Landarbejderne maa samle sig i Fagforeninger efter
Industriarbejdernes Mønster, og Landbrugets Organisation er da fuldført,
naar der mellem Jordejernes Syndikater og Landarbejdernes
Fagforeninger er etableret en Forstaaelse og Samvirken af samine Art
og paa samme Betingelser som den, der begynder at danne sig
mellem den engelske Storindustris Arbejdsgivere og Arbejdere. —
Landbrugsarbejderne i Midtfrankrig, hvor Skovdriften er den
dominerende Kultur, har allerede begyndt at slutte sig sammen i
Fagforeninger, og Bevægelsen griber rask om sig, men til en
Forstaaelse mellem disse og Agrarsyndikaterne har det lange Udsigter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
