Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frantz Pio: Agrarbevægelsen i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agrarbevægelsen i Frankrig.
403
Jordejerne stiller sig fjendtlig til deres Arbejderes selvstændige
Organisation og tilbyder dem i Stedet derfor Medlemsskab og
patriarkalsk Beskyttelse i deres egne Syndikater.
Agrarsyndikaterne har i den nyeste Tid gjort sig til Redskab
for Krigen med Socialisterne — under hvis Partiorganisation
Landbrugernes Fagforeninger har indordnet sig — som den allerede for længst
er Redskab for Toldbeskyttelsen. Denne Agrarsyndikaternes fjendtlige
Stilling til Arbejderbevægelsen gør det vanskeligt for den ny
Organisation at trænge igennem hos de meget smaa Jordejere, som
staar paa Arbejdernes Dannelsestrin, hører til samme sociale Klasse
og selv ofte, for at supplere deres Indtægter, maa tage Tjeneste
som almindelig Daglejer, en i Frankrig overordentlig talrig
Samfundsklasse. Det er de store og mellemstore Landbrugere, der for
Øjeblikket danner Kernen i den franske Agrarbevægelse.
Den franske Agrarbevægelse har sat det direkte Køb og det
direkte Salg i første Række paa sit Program; intet Under derfor
at den i Handelsstanden — særlig Detailhandlerstanden — har
sin erklærede Fjende. Ved en rent ydre Betragtning synes denne
Del af Agrarbevægelsen at gaa ud paa et simpelt Rov af
Detailhandlernes Gevinst, og intet er naturligere, end at disse sætter
sig til Modværge for at forsvare deres økonomiske Eksistens. Vi
har i det foregaaende søgt at gaa bag ved denne Sagens ydre
Overflade og vist, at dens rette Sammenhæng er den, at
Landbrugerne kun høster den Gevinst, de har realiseret ved det økonomiske
Fremskridt, som deres Organisation repræsenterer. Men — kunde
man sige — det er da et mærkeligt Fremskridt, som den ene
Samfundsklasse kun realiserer paa den andens Bekostning. Dertil
maa svares, at saadan er nu engang Fremskridtets Lov. Det
økonomiske Fremskridt er altid af samme Karakter, gaar altid ud
paa en Besparelse af Arbejdskraft. De Individer, der tidligere
udførte det nu overflødiggjorte Arbejde, er altsaa nu uden
Beskæftigelse. Er Samfundets økonomiske Organisation — eller
rettere Desorganisation — en saadan, at den forøger den naturlige
Modstand mod Individernes Overførelse fra de overflødiggjorte til
de nyaabnede Arbejdsfelter, bliver Arbejdsløshed eller Sulteløn den
paagældende Samfundsklasses Skæbne. Formlen for det moderne
Fremskridt er ikke et rent Pius, men Overskuddet af et Pius og
et Minus.
Denne Fremskridtets mørke Skygge er et velkendt Fænomen
for de arbejdende Klasser. Hver Gang en ny Maskine har gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
