Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Vald. Vedel: Mystisk Psykologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
Mystisk Psykologi.
moderne Digtning os hellere end dette? Derfor skildrer den ogsaa
helst Elskov og Kvinder. Thi Bunden i Elskov er tydeligt nok
altid Slægtsdrift og Slægtsinstinkt, og Kvinden er Slægtsdyret,
Naturvæsenet i Menneskeverden. Knut Hamsun har just i „Livets
Spil" givet et fuldkomment Sidestykke til Julie i „Balkonen", og
det, som Przybyszewskis Bog fortæller, er, hvorledes „homo
sapiens", naar han elsker, med al sin Hjernekultur helt ligger under
for Slægtsdrift og Slægtsinstinkt, handler stik imod alle tillærte
moralske Værdier og kun kan staa og se til med sin Bevidsthed,
hvordan han som Skovens Hjort i Brunsttiden stanges med sin
bedste Ven paa Liv og Død for at røve ham hans Hind.
Men denne Art psykologisk Mystik synes dog temmelig
letkøbt. Den ser egentlig Sjælelivet lige saa fattigt og simpelt, som
man har bebrejdet Zolas eller Maupassants kortfattede Psykologi
at gøre det, — kun at den lægger ned under Bevidsthedens Tærskel
det, de oprindelige, dyriske Drifters Vælde, som hine lod brede sig
oppe i Sjælens Dagslys. Forskellen er blot — hvad der i og for
sig er en Vinding i psykologisk Forstaaelse —, at hvor Nana og
Bel-ami eller Rougon-Maquart’erne er halvtæmmede Vilddyr, dér
er den mystiske Psykologis Mennesker Kulturjeger, der gaar om
og lever i civiliserede Tanker og Følelser, men uafbrudt holdes
for Nar af et Naturens Mummespil og mærker et Selv, de ikke
anede i sig, trække i Traadene og styre deres Liv. Men her som
hist er altsaa i Virkeligheden Elskov kun Kønsinstinktet, der vælger
efter Forplantningsøjemed, og to unge Mænd, der drages mod
samme Kvinde og kæmper om Herredømmet i hendes Sjæl, de er
ikke andet end to Hjorte, der stanges om en Hind.
Det ubevidste Sjæleliv — som der vel var mere Mening i
at kalde: det uiagttagne, det ikke selvbevidste — er imidlertid
befolket af meget andet end de oprindelige Slægtsdrifter og
Instinkter. Og fordi del ikke er vore bevidste Følelser og Tanker,
der regerer i os, derfor er det slet ikke sagt, at det stadig er „den
gamle Adam", der driver sit Spil. Lad os prøve at spejde og lytte
efter, hvad det kan være for et Liv, der rører sig i os uden at
høres eller opfattes af vor Erkendelse. Nederst, som det evige
Brus af Havet, — der ikke længer høres af Strandboerne, saa
vante er de til det —, strømmer vel alle de Fornemmelser og
Drifter og Lyst- og Ulystfølelser, der knytter sig til det organiske
Livs normale Funktioner. Hernede fra bestemmes aabenbart stedse
vort Humør, vor Stemning, vort Temperament; herud fra det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
