Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Vald. Vedel: Mystisk Psykologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415 Mystisk Psykologi.
organiske Livs Trang og Behov vokser de fysiske Begær frem; og
selv hvor disse ikke stikke Hovedet op i Dagslyset, kan de mangen
Gang nede fra det underjordiske gøgle for Fantasien, tænde
Følelser og helt lede Viljeslivet i os. — Men saa befolkes Sjælens
Baggrund endvidere af svage, uhørlige Ekko af alt det tidligere
levede Liv: svundne Oplevelser, døde Tanker og Følelser fra
vort eget og Forfædrenes Liv; de er ikke helt døde og svundne,
men lever et svagt Skyggeliv videre inderst i os. De danner et
uhørligt Akkompagnement, en usynlig Atmosfære uden om vort
bevidste Liv og virker paa talrige Maader ind paa det. Det, man
kalder et Menneskes Individualitet og Karakter, vil netop sige dette
hemmelighedsfulde Medarbejderskab af, hvad Livet har nedfældet
i ham af Vaner og Tilbøjeligheder, Anlæg og Erfaringer. Her er,
som man ser, en Provins af „det ubevidste Sjæleliv", der helt og
holdent er en Kulturerhvervelse, og som har det rigeste Indhold,
der er ganske forskelligt for hver Person. — Men endnu rører dér
sig fremdeles ogsaa et Liv i vore Sjæle, der er uhørligt og
usynligt for vor Selviagttagelse, fordi denne, i alt Fald endnu, er for
grov og langsom eller, om man vil, hint Liv er for svagt og
gesvindt. Ligesom der er Svingninger i Luften, vort Øje og vort
Øre er for lidet udviklede til at kunne opfatte, saaledes er der
sikkert ogsaa adskillige, som vi nok opfatter, men alt for svagt og
i alt for korte Glimt til at blive os dem klart bevidste. Vi sidder
i en Stue og taler med en Person, og vort Totalindtryk af Stuen
og Personen er fremgaaet af en Mængde Smaafornemmelser, vi
optager i os uden at kunne bemærke eller bestemme hver enkelt.
Og som fysiske Fornemmelser, saaledes optager vi ogsaa en Sværm
af sjælelige Indtryk og Iagttagelser gennem Personens Stemme,
udaf hans Manerer osv., som — uden at vi kan formulere eller
udrede dem — bestemmer vor Sympati overfor ham. Det er
usynlige Følehorn, hemmelighedsfulde, tjenende Aander, som vort
Væsen er omgivet af lige overfor Omverdenen. Hvis man vil kalde
dette for Instinkt, saa er det i alt Fald ikke noget primært, dyrisk,
men tværtimod den fineste Blomst af vore Nervers Udvikling og
Forfining. Og ikke blot som Forpost ud imod Omverdenen, men
ogsaa midt inde i Bevidsthedens Rige føles der og tænkes der en
Mængde, som er for lynsnart og for svagt, til at en [Selviagttagelse
faar Tag deri, og der spirer og gror og visner og raadner
uafladelig baade Følelses- og Viljes- og Tankeliv i os, som vi kun ser
Frugterne af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
