Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Will. Bloch: Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGLE BEMÆRKNINGER OM SKUESPILKUNST.
I et livfuldt og veltalende Foredrag, holdt i Studenterforeningen
og siden udgivet i Trykken1), fremdrager Hr. A. G. Larsen
det gamle Spørgsmaal: om en Skuespiller, for at illudere Tilskuerne,
personlig skal være besjælet af de Følelser, han giver Udtryk, —
eller om han skal indskrænke sig til en koldsindig Efterligning af
Følelsens ydre Kendemærker.
Som den betydeligste Repræsentant for den sidstnævnte
Teori nævnes den berømte franske Filosof Diderot. Hvad man
end i øvrigt kunde have at indvende mod det Standpunkt, han
efter Hr. Larsens Fremstilling indtager, kan man ikke nægte, at
det er klart og bestemt. Han erklærer rent ud, at det alene er
Skuespillerens Hoved, hvorpaa det kommer an, og at den virkelig
store Skuespiller kun er „en kold og klog Iagttager", der nøjes
med at gengive „en forud lært Lektie" uden selv i ringeste Maade
at gennemgaa de Følelser, han indgyder Tilskuerne.
Hr. Larsen erklærer sig selv for Tilhænger af Diderots Teori,
men mener dog, at den lider af en Mangel. Der er noget glemt,
som maa tilføjes, før den kan erklæres for „aldeles uangribelig".
Det er med nogen Overraskelse, at man erfarer, hvori denne
Tilføjelse bestaar; den gaar nemlig ud paa intet mindre, end at
Skuespilleren, foruden sin kolde Iagttagelse, tillige skal være i
Besiddelse af en varm Følelse. „Hvis Skuespilleren" — skriver
Hr. Larsen — „er lutter Forstand, hvis Følelserne og Stemningerne
hos den Person, han skal fremstille, i ingen Henseende gør sig
gældende indeni ham, vil hans Fremstilling af Publikum blive
modtaget med isnende Kulde. Virkningen maa svare til Aarsagen;
Varme kan kun avles af Varme".
’) „Taler og Skuespiller*. Det Schubotheske Forlag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>