Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Will. Bloch: Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst.
445
Ingen, der læser disse veltalende og træffende Ord, kan
undgaa at faa det Indtryk, at Hr. Larsen, som den Ironiker han
er, kun skæmtvis har erklæret sig som Tilhænger af Diderot, for
straks efter at demaskere sig som en ildfuld Forsvarer af den
modsatte Teori. Og dog er dette ikke Tilfældet. Det er nemlig efter
Hr. Larsens Mening kun tilsyneladende, at man ved denne Tilføjelse
kommer i Modsigelse med Diderots Teori. Sagen er, at der gives
to Slags Følelse, en, som man kunde kalde „den personlige
Betagelse", og en anden, som kun har sin Kilde i Fantasien, og
at det kun er den første og ikke den sidste, som Diderot forlanger
udelukket.
Naar man betænker, at Forskellen mellem disse to Arter af
Følelse fornuftigvis kun kan bestaa deri, at „Fantasifølelsen" er en
reproduceret Følelse, medens den saakaldte „personlige Betagelse"
opstaar direkte ved Livets Indgriben i Individets Interessesfære,
kan det ikke nægtes, at Teorien i sin ændrede Form taber ikke
lidt baade i Originalitet og Interesse, idet den ikke kommer
til at sige andet, end hvad der følger af sig selv: at Livets Indtryk
ikke direkte kan finde Anvendelse i Kunsten. Hvad det gennem
Kunstværket gælder om at overføre til andres Bevidsthed er jo
nemlig ikke en tilfældig Sum af Virkelighedsindtryk, men et
organisk Hele, planmæssigt sammensat af sjælelige Bevægelser, som
Virkelighedsindtrykkene har vakt eller draget med sig. Bagved
enhver Kunstfrembringelse ligger der altsaa en Vilje, der er født af
de Forestillinger og Følelser, som Livet har opsummeret i Kunstnerens
Bevidsthed. Men idet denne Vilje arbejder mod et bevidst Maal,
maa den gøre selve de Forestillinger og Følelser, hvoraf den er
opstaaet, til sit Materiale. Den maa løsrive dem fra de
Forbindelser, de har indgaaet med det øjeblikkelige og tilfældige
Bevidsthedsindhold, de ved deres Fremkomst har forefundet, og ændre og
omdanne dem efter den forskellige Rolle, der er tiltænkt dem i den
kunstneriske Totalitet. Under Viljens Kontrol arbejder Fantasien
i Kunstnersjælens Lønkamre paa at gøre Livets Forestillinger og
Følelser egnede til deres ny Bestemmelse: Forstyrrende eller
uvæsentlige Egenskaber fjernes eller holdes i Baggrunden; beslægtede
Forestillinger flokker sig sammen som tiltrukne af en Magnet;
dunkle Erindringer, flygtige Stemninger, halvfærdige Tanker
forener sig med den vaagne Bevidstheds tydelige Mønster og klare
Farver om at danne den harmoniske Helhed, hvis Legemliggørelse
Kunstværket er. Ved at antage, at Diderots Teori kun gaar
29»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
