Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - R. Besthorn: Tusindaarsriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
Tusindaarsriget. 498
Oversuveræn og hans Nuntius som Fuldbyrder af denne suveræne
Magt, bliver det Østerrigs Sag, og behager det Kejseren og hans
Raadgivere, kan det selvfølgelig ikke være os ubehageligt. Men i
Ungarn staar Sagerne væsentlig anderledes. Den ungarske Nation
vil aldrig taale, at Kongen af Ungarn degraderes til Pavens Vasal.
En Krise paa dette Spørgsmaal vilde med elementær Magt
fremkalde en statsretslig Krise, som vi i rette Tid vil advare imod".
Først efter lang Vaklen havde Kejser Franz Joseph den
7de November 1893 givet sit Samtykke til, at Szilagyi maatte
forelægge Parlamentet i Budapest sit Lovforslag om en ny ungarsk
Ægteskabslov. Det saa en Tid ud til, at Spørgsmaalet skulde løses
ikke ved Kamp, men ved en stor Forandring i Ungarns politiske
Forhold, idet Szaparys aabenlyse Frafald fra det liberale Parti
begyndte at fremkalde Opløsning i dets Rækker. Det lykkedes dog
Wekerle og Szilagyi at standse denne Bevægelse, og de Tab, som de
havde lidt, opvejedes ved den Støtte, som Ministeriet i de
kirkelige Forhold fandt hos de Radikale. Under vældige Eljenraab
vedtog Deputeretkamret den 12. April 1894 Szilagyis Lovforslag
ved første Behandling med 281 Stemmer mod 106 og den 18.
April ved tredje Behandling; men det viste sig snart, at de
Liberale havde jublet for tidlig. I Magnaternes Hus, hvis Sal næsten
altid var saa godt som tom, organiseredes en kraftig Modstand
mod „Belials Børn", mod „Løgne- og Loge-Ministeriet", som de
klerikale Blade kaldte det liberale ungarske Kabinet, og Situationen
blev saare betænkelig for Ministeriet Wekerle og Magyarerne, da
Udenrigsminister Kalnoky traadte over paa det pavelige Partis
Side, og da de ungarske Magnater, der hørte til Kejserens
personlige Omgivelser, ilede til Budapest for at stemme mod
Kirkelovene.
Magnaternes Sal med Munkacsys berømte kolossale
Arpad-Billede var overfyldt, da Kardinal Vaszary den 7. Maj 1894
rejste sig, under lydløs Stilhed tog Ordet, og holdt en glimrende
Tale mod Ministeriet Wekerles Ægteskabslov. Da han havde talt.
forlod han Salen. Han overlod Kardinal Schlauch at fortsætte
Kampen, og til ham maatte Szilagyi rette sit ikke mindre
glimrende Forsvar for Kirkelovene. Efter tre Dages Kamp forkastede
Overhuset Lovforslaget. Wekerle gik atter til Underhuset og
sejrede atter, men Hofburg-Partiet fremkaldte en Ministerkrise, der
navnlig rettede sig mod Szilagyi. Det. liberale Partis Førere
vaklede et Øjeblik; men Wekerle stod fast paa, at Szilagyi skulde be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>