Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - R. Besthorn: Tusindaarsriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tusindaarsriget.
499
holde sin Portefeuille. Kejseren af Østerrig bøjede sig for Kongen
af Ungarn, og Szilagyi gennemførte en væsenlig Del af Kirkelovene;
men Kejseren nægtede sin Sanktion, før alle Lovene var
gennemførte. Man fortalte, at Franz Joseph, der var i høj Grad forbitret
over Ministeriets og særlig over Szilagyis matte Forsvar i
Parlamentet for Kronens Rettigheder og over „Kossuth-Rummelen",
havde erklæret, „at han ikke vilde lade sig afpresse flere
Indrømmelser". Wekerle sejrede atter — men faldt. Hans Efterfølger,
Baron Banffy arvede Kampen om en Del af Kirkelovene. Det
kom til en ny stor Krise mellem Pest og Wien, der flk Form af
en personlig Kamp mellem Banffy og Kalnoky. Mod al
Forventning faldt Kalnoky, der havde gjort sig umulig ved en ligefrem
grov Artikel mod den ungarske Ministerpræsident i „Pol. Gorr."
for 3. Maj f. A., og Ministeriet Banffy gennemførte Resten af
Kirkelovene.
Magyarerne havde atter sejret; men Kampen om Kirkelovene
og de dermed forbundne Kossuth-Demonstrationer havde uddybet
Kløften mellem Wiens Hofburg og Budapest. Tilsyneladende er
der slaaet glimrende Broer over denne Afgrund ved
Millenniums-festen. Man maa ikke lade sig blænde af Skinnet. Det herskende
liberale Parti i Ungarn har ved sin uheldige Administration
og sit Overmod overfor Ungarns ikke-magyariske Nationaliteter
svækket sin Stilling i selve Ungarn. Det har sejret i
Kirkelovs-kampen, fordi selv Flertallet af de katolske Ungarer hævder
Trans-leithaniens Uafhængighed; men Kampen har alt for tydelig
aabenbaret den Modsætning, der trods alle Loyalitetsforsikringer bestaar
mellem Efterkommerne af Honvedheltene fra 1849 og det
habsburgske Dynasti. Kejseren af Østerrig har bøjet sig for Kongen
af Ungarn, fordi han endnu ikke havde noget andet. Valg. Men
Magyarerne trues nu ogsaa med at møde kraftig Modstand i
Cis-leithanien.
Antisemitismen kan, til Held for vort Decenniums gode Navn
og Rygte i Historien, heller ikke i Østerrig blive andet end et politisk
Agitationsmiddel, aldrig Grundlaget for et ledende politisk Parti.
Men den af Karl Lueger (Lu-eger) ledede antisemitiske wienske
Bevægelse synes hurtig at skulle skifte Karakter og gaa op i et
stort Utilfredsparti — „i Østerrig er alle misfornøjede". Lueger
og hans medmisfornøjede har allerede halvvejs sprængt det
liberale tyske Parti, dér, om ikke af Sympati for Ungarerne saa dog af
Had til Østerrigs slaviske Nationaliteter, er Magyarernes Allierede, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>