Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Georg Brandes: Indtryk fra London. V—IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
Indtryk fra London.
nærmest til Socialismen i dens Bakunin’ske Afskygning, en halvt
anarkisk Kommunisme. Senere har han udviklet sig til en
videnskabelig Anarkist af særegen Art og Retning.
Efter sin Hjemkomst til Rusland blev Krapotkin i 1873 uden
regelret Proces fængslet og bragt til Peter-Pauls Fæstningen; han
holdtes fangen der, til det i 1876 ved hans Venners Hjælp og ved
en beundringsværdig Beregning af alle Forhold og
Omstændigheder lykkedes ham midt paa Dagen og for sine bevæbnede Vogteres
Øjne at undslippe — saaledes som det er beskrevet af Stepniak i
et bekendt, vel paa næsten alle Sprog oversat Kapitel af hans
første Bog. Krapotkin levede saa for sine Studier og sin
revolutionære Propaganda i Genf og i England; men da han i 1883
begav sig til Frankrig, blev han, skønt han aldrig havde gjort sig
skyldig i noget Attentat, og skønt Internationale længst var gaaet
ind, under Paaskud af, at han tilhørte en international Forening,
mest vel paa Grund af sin revolutionære Fortid og af Øjentjeneriet
mod Rusland, dømt til fem Aars Fængsel. Efter tre Aars Fængsling
i Clairvaux blev han benaadet og har siden da levet i England,
hvor han paa Engelsk holder talrige Foredrag i de forskellige Byer
over økonomiske Spørgsmaal, Agerdyrkningsspørgsmaal og lignende.
Med hvilken Sindsro og hvilket Heltemod han har baaret
sine Fængselsaar viser maaske ypperst hans i det norske Nyt
Tidsskrift (Nov. 1892) trykte Brev til den stakkels unge Arne
Dybfest, da denne var truet med Fængsling. Intet er egnet til at
give mere Ærefrygt for Krapotkins Karakter. Han taler der om
aarelang Fængselsstraf som om en ringe, tit for Ens Sag gavnlig
Ulempe, som man uden synderlig Vanskelighed kommer over, naar
man blot i sin Celle gør ti Minutters Gymnastik om Formiddagen
og ti Minutters om Eftermidagen, og saa for øvrigt bevarer sin
Energi uslappet ved hvilken som helst aandelig Sysselsættelse: »Jeg
sagde til mig selv: Indbild dig, at du er paa en
Nordpols-Ekspedition. indefrossen i Isen; Deltagerne er tvungne til at tilbringe to
Vintre i en trang Kahyt paa daarlig Kost; de kan ikke røre sig,
men er nødsagede til at opretholde deres Aands- og Legemskraft.’
Krapotkin er som en Inkarnation af det udholdende Mod.
Da jeg en Dag spøgende sagde: Der er kun ét. man kan bygge
paa, Dumheden; paa denne Klippe vil jeg bygge Fremtidens
Kirke — svarede han: Ak nej! Sig hellere Fejgheden. Den er endnu
langt mere udbredt. — Og dog bygger han kun paa de ædle
Instinkter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>