Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Georg Brandes: Indtryk fra London. V—IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
511 Indtryk fra London.
Højst interessant var det at høre Krapotkin fortælle om sit
Fangeliv, om det Tegnsystem ved Hjælp af Bankning i Gulvet,
som Fangerne udvikler sig imellem til en saadan Færdighed, at de
efter i Begyndelsen at have været Timer om at sige en kort
Sætning, Bogstav for Bogstav, naar til i et Øjeblik at meddele en
vidtløftig Sammenhæng. Han fortalte saaledes, at en Dag, da det
i Peter-Pauls Fæstningen var tilladt at modtage Besøg, meddelte
en ung Dame ved at banke paa Skyggen af sin Straahat, at tre
bekendte Fanger var undflyede fra Fængslet i Charkov; i et Par
Sekunder gik Meddelelsen paa denne Maade videre, saa
Fængsels-gaarden pludselig genlød af Hurra paa Hurra til Forbauselse for
Vogterne, som ikke anede Grunden.
Krapotkin minder ved sin Forstand, sin mangesidige Indsigt,
sin Handlekraft og Hensynsløshed i store Idealers Tjeneste om
hine græske Heroer fra de ældste Tider, som, da der endnu ikke
gaves ordnet Retsvæsen, ikke blot tog sig selv til Rette, men øvede
Ret ogsaa som Hævn og Straf. For Mænd af Krapotkins
Tankegang er Retstilstanden i Staterne nu altid noget værre, end om
der slet ingen var — man mærke den lidenskabelige Foragt for
Dommerstanden, der strækker sig igennem alle hans Skrifter — og
han finder sig selv nøjagtigt i hine ældste Sagnheltes Stilling.
Krapotkin anfører etsteds i sin Bog „Den anarkistiske Moral"
en ung polsk Læges Historie. Hans Forvisningstid i Sibirien vilde
om faa Dage være endt, og Livet vinkede ham paany, da han
blev bidt af en lille gal Hund. Han agtede ikke videre paa
Saaret, ætsede det istedenfor at brænde det ud, men iagttog saa
en Dag, hvorledes det begyndte at svulne. Vel vidende, hvad det
betød, styrtede han til en Ven, en anden landsforvist Læge, og
sagde: Hurtigt! Stryknin! Om et Øjeblik har jeg Hundegalskaben
og ødelægger jer andre. — Vennen kunde ikke overtale sig til
straks at give ham Giften, men vilde forsøge en Modkur. Krisen
indfandt sig imidlertid, og Strykninen blev nødvendig. Historiens
Moral og Logik er for Krapotkin denne: Som den behjertede
Mand heller selv vil dø end som et forgiftet Væsen blive Aarsag
til andres Ulykke, saaledes har han ogsaa Bevidstheden om en
god Gerning og vinder Billigelse af dem, han agter, naar han
slaar et giftigt, menneskeligt Kreatur ihjel for at hindre dette i
yderligere at skade.
Der findes hos Krapotkin en Dyrkelse af den stærke
Personlighed, der ikke staar i nogen virkelig Strid med hans Kamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
