Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Erik Skram: En Henrettelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Henrettelse.
525
bestemt Sted udpeget som den Plads, hvor Henrettelsen skulde
ske, og hvorfra uvedkommende maatte holdes borte. Alle gik og
stod, som de vilde, og midt i Vrimlen stødte vi pludselig paa
Skarpretteren med Blokken og den nu aabnede Kasse med Øksen.
En eneste Politibetjent var der, og en Mand med en Skovl under
hans Kommando, til at anvise Plads til disse Mængder af snakkende
Bondemennesker, der trængte sig saa tæt sammen om Blokken,
at der endog mellem denne og Skarpretteren stod maabende Folk,
som langsomt flyttede sig og erstattedes af andre.
Hvad vilde der ske? Paa denne Maade kunde Henrettelsen
ikke udføres. Vilde Herredsfogden, naar han nu om nogle Minutter
kom kørende med Forbryderen, give sig til at raabe og forlange
Plads til den Mand, som skulde halshugges, eller vilde han vende
om med uforrettet Sag?
Det var uhyggelige Minutter, der gik forud for, hvad der nu
skete. Og Uhyggen bredte sig efterhaanden til alle.
Uden egentlig Aftale, som ved en fælles Indskydelse, greb
vi Mænd fra Bladene og Politibetjenten, hos hvem vi stod. pludselig
hverandre i Hænderne og slog Kres om Skarpretteren og Blokken
i et Øjeblik, da, der ikke var Mennesker imellem disse to. Vi
trykkede os ind mod Menneskemuren og opfordrede Folk til at
vige. Man veg nu ret villig. Enhver kurtde indse, at han her var
Deltager i en Skandale, som der maatte raades Bod paa. Og
alt som man veg, udvidede vi Kæden og blev ved at trykke paa.
Det lykkedes os i forholdsvis kort Tid paa denne Maade at skaffe
et aabent Rum omkring det, der nu altsaa blev Retterstedet, af
henved hundrede Alens Længde og halv saa stor en Bredde. Vi,
der dannede den inderste Række, vedblev at holde hverandre i
Hænderne, og saaledes stod vi under hele den paafølgende
Handling. Min Sidemand til højre havde den mest snavsede Haand,
jeg vel nogensinde vil komme til at trykke. Den var gennem
Handsken at føie paa som en Dyreklov.
Umiddelbart efter, at Pladsen omkring Blokken var bleven
fri, skred en lille i graat Vadmel klædt Bondemand over den
snavsede Sne hen til Skarpretteren, talte sagte til ham og gik saa
tilbage igen. „Ved De, hvad den Mand vilde?" spurgte min
Sidemand til venstre. „Nej". „Han bad Skarpretteren om Lov til at
tage en Kop af den henrettedes Blod til sin syge Kone."
Samtidig opstod der den Bevægelse i Kresens Udkant nærmest
Landevejen, som sagde os, at nu kom Vognene med Herredsfogden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
