- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
526

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Erik Skram: En Henrettelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

526

En Henrettelse.

og den dømte Forbryder, ledsagede af Fangevogteren, Distriktslægen
og Præsten. To tre Minutter før, og alt vilde have været haabløs
Forvirring.

Ind i Kresen traadte Herredsfogden med trekantet Hat og
Guldstriber paa Benklæderne og saa ud, som om det var ham,
der havde ordnet det hele. Efter ham kom Præsten og
Distriktslægen og endelig Anders Nielsen Sjællænder, som man umiddelbart
efter, at han var traadt ud af Vognen, havde befriet for
Haand-jærnene. Han var høj og mager, gik bøjet i Knæene og var
sammensunken over Lænderne. Armene hang paa en besynderlig
ufri Maade slapt ned foran Kroppen, Hænderne var blaa af Kulde.
Han var iført mørke Benklæder, en kort, tilknappet mørk Frakke,
om Halsen bar han et graatærnet Tørklæde og paa Hovedet en
blød, rundpullet Kasket Han saa ud til at fryse stærkt, og det
langsomme Blik, hvormed han maalte Blokken og Skarpretteren
og Menneskemængden, var skummelt forskrækket. Et ynkeligt Syn.

Forbryderen, hos ham Præsten, lidt derfra Fangevogteren
og Distriktslægen og noget foran dem Herredsfogden dannede en
Gruppe i den nærmest Vejen liggende korte Runding af Pladsen,
og tyve Skridt fra dem ind mod Midten af Kresen stod Blokken,
bag den Skarpretteren, i Kjole og hvidt Slips, og den lurvede
Medhjælper. Der var fuldstændig tyst. Kun udenfor Kresen hørte man
nogle Folk skændes om Pladserne oven paa Taget af den Vogn,
der havde bragt Fangen hid.

Herredsfogden slog ud med Haanden og sagde højt nogle
Ord om, at det vel her var unødvendigt at paabyde Ro — han
skulde vide, med hvilken Haan man hørte paa disse Ord i hans
Mund —, og gav sig saa til langsomt at oplæse den vidtløftige
Dom, ifølge hvilken Anders Nielsen skulde henrettes offentlig med
Økse og erstatte 15 Kroner og betale saa og saa meget i Salærer
til den og til den. Det varede grufuldt længe, inden Oplæsningen
var færdig. Imidlertid talte Præsten ind i Forbryderens Øre, og
Distriktslægen gav ham Draaber paa et Stykke Sukker.

Medens Oplæsningen af Dommen gik for sig, løb en lille
hvid Hund fornøjet omkring paa den afgrænsede Plads, naaede
hen tü Blokken, snusede lidt til den og begav sig saa i Spring
hen til en Mand, der udenfor Kresen dæmpet og ivrig lokkede
ad den.

Og saa tog Præsten fat. Havde Herredsfogden haft god
Tid, var det intet i Sammenligning med Præsten. Med brede Ord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free