Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Olaf Hansen: Ungen Svejdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
Ungen Svejdal.
KVÆLD.
(Dronningen og SvajdaL)
Dronningen.
Gud signe den Sorg af Dybsens Nød,
du led for ukendt Mø;
Gud signe dig for din Længsel,
der aldrig kunde dø.
Jeg lytter til favre Ord.
Svejdal.
Jeg vidste en Borg paa Iseland,
stod dækket af høje Linde;
jeg vidste en Borg paa Iseland
og Jomfruen sov derinde.
Jeg red mod Iselandsborgen
baade mod Syd og Nord.
Blodet rustnede Sporen,
for slåp blev Sadelens Gjord.
Jeg red mod Iselandsborgen
ved Morgen- og Aftentide,
jeg red mig bort fra mit eget Blod,
mine Kinder blev murende hvide.
Dronningen
(Bergmodig).
Tilbage! Tilbage!
Graagangeren satte saa dybe Spor
— det falmede og faldt ned —
Graagangeren luded sit Hoved mod Jord
— tungt at træde tilbage. —
Din Ganger var mødig, du selv var mat,
— det falmede og faldt ned —
du var af dit eneste Mod forladt,
— tungt at træde tilbage. —
Svejdal.
Det var min første Bøn,
at skulde jeg vinde en Mø,
og fødte hun mig en Søn,
at han maatte i Vuggen dø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
