Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - P. Munch: Fra Adelsvælde til Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576
Fra Adelsvælde til Kongevælde. 576
Fra ingen Side ønskede man at give Kongen den uindskrænkede
Magt i Hænde; ingen mente, at dette var sket paa Rigsdagen.
Hovedinteressen knytter sig imidlertid til Bedømmelsen af
denne Rigsdags Resultater. Det ene af disse — Adels- og
Rigsraads-vældens Fald — anser Dr. Fridericia for Kongens anden store
Fortjeneste af Danmark, det andet — den uindskrænkede Enevælde —
nævner han ved Siden af den letsindige Krig 1657 som Kong
Frederiksanden Brøde mod sit Land. Stærkest retter han Bebrejdelsen
mod ham, fordi „han ved at gennemføre den uindskrænkede
Enevælde kvalte de Livsspirer, som frodigst havde skudt Vækst under
Kampen og navnlig i København havde skabt Muligheder for en
folkelig Udvikling." Han ønsker i Stedet en styrket Kongemagt
med ligestillede Stænder ved Siden.
Denne Konklusion, hvori Dr. Fridericias Bog saaledes
munder ud, staar for mig som lidet holdbar og lidet
overensstemmende med, hvad hans Værk ellers lærer os.
Den Adel, han selv skildrer som uddøende, i Tilbagegang
og Opløsning paa hver en Kant, kan han næppe have tænkt sig
som dette Stænderstyres Basis. Gejstligheden og Bondestanden
kan der naturligvis ikke være Tale om. Tilbage staar da
Borgerne og i første Række Københavns Borgere.
Men besad da nu disse den første Betingelse, Følelsen af at
være Folkets og Landets Repræsentanter? Træffende siger
Fridericia selv: „Fædielandsbegrebets almene Kraft mangiede vel
ingenlunde, men besad langtfra den Fylde for Datidens Mennesker
som for senere Generationer." I „Fædrelandets" Sted traadte
Europa over i det 17de Aarhundrede „Staten", og kun én
omfattede denne med fuld Interesse: Kongen, thi Staten var hans.
Derfor er helt igennem for Københavns Borgere Byens
Privilegier, for de andre Borgerstandens Ret det første. Derfor
kunde Udstedelsen af disse Privilegier spille saa stor en Rolle;
Borgerne kæmpede lige saa meget for deres egen Adelsret som
for Landets Selvstændighed.
Et klart Indtryk af, hvad Datidens „folkelige" Udvikling
betød, faar man, naar man mindes, hvorledes Københavns
Repræsentation, de 32 Mænd, valgtes første Gang den 14de April
1659. Vælgerne var: Borgmestre og Raad, 71 „tilsagte" Borgere
og 14 Lavs Oldermænd og Bisiddere. Man forstaar, at der kun
behøvedes 30 Aar, til at dette uden Skygge af Modstand kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
