Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - P. Munch: Fra Adelsvælde til Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Adelsvælde til Kongevælde.
577
blive til, at de 32 suppleredes ved Kooptation under Magistratens
Tilsyn.
Om en Erklæring af Magistraten og disse 32 Mænd af
18de Juli 1660 siger Forf.: „Dette Indlæg er af en forbavsende
Kraft, et Udtryk for, den stolteste Borgeraand, et Hædersbrev for
Københavns Borgerskab," det er ,en Fordring om en
konstitutionel Forfatning, en Indsigelse mod det aristokratiske Regimente,
der var, og mod den Enevælde, der kom."
Om et Forslag af 17de Septbr, gentager han sine Ord fra
en Artikel i „Tilskueren" 1886; han sammenligner det med det
lange Parlaments Krav og med de berømte cahiers fra 1789.
„Man fængsles her som der ved det revolutionære Pust," ved
Kravet om „Forandringer i demokratisk Aand." Han gaar dog
vistnok alt for vidt.
Borgernes stærkeste Fordring var, at „intet vigtigt, det
gemene Bedste antræffende, sluttes uden samtlige Stænders
Delibe-ration og Samtykke og derudi Landsens almindelige Bedste at
observeres og ingen sær Vild anses;" men Motiveringen var, at
man nu i 30 Aar havde haft i skadelige Krige, og begge disse
Indlæg er desuden forud for Arveregeringens Overdragelse; de er
rettede mod Adelen, ikke mod Kongen. Og afgørende bliver det
endeligt, at det sidste og betydeligste kun blev et Udkast; i dets
Sled vedtoges et andet Forslag, som udelod alt om Forfatning og
lign., kun de økonomiske Krav blev tilbage.
Vist nok er det, at Borgerne saa lidt som andre tænkte
sig, at der efter Rigsdagen vilde følge uindskrænket Enevælde,
men lige saa vist er det, at deres bedste Mænd hørte til Kongens
Hjælpere, og at de ikke satte nogen som helst Modstand mod
Enevælden. Har der været Misfornøjelse med den, saa har den
været overmaade ringe.
Hvad den kommende Tid ejede af Opposition, hvilede paa
Adelens Traditioner ikke paa Borgernes Fremtidsmuligheder. Her
som andre Steder fældede Enevælden udlevede Klassetraditioner,
ikke en ny og rig folkelig Udvikling.
Da det lange Parlament rejste sine Krav, da Frankrigs
Vælgere indgav deres cahiers, da lød Ordene maaske ikke større
end i København 1660, men bag disse Ord stod Mænd, som vilde
gøre dem til Virkelighed paa Trods af Kongen, og som fældede
ham med Vaaben, da han stod dem imod. Københavns Borgere
ejede intet større Maal end at fælde Adelsvælden i Pagt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
