Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - P. Munch: Fra Adelsvælde til Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
Fra Adelsvælde til Kongevælde. 578
Kongen. Og de kunde efter Tidens Forhold ikke sigte videre.
Intet berettiger til at tro, at et Stænderstyre i Danmark havde
større Chancer end i det hele øvrige europæiske Fastland. Selv
i Sverige med dets stolte, sejrrige Adel blev det 18de Aarhundredes
Stænderstyre til Fordærv, selv i Holland med dets rige, stærke
Borgerstand maatte man i Farens Øjeblikke søge Ly bag
Fyrstemagten. Andre Steder besad Stænderne kun lokal Betydning.
Vist er det, at Enevældens Blomstringstid Europa over blev
forbavsende kort, dens Fallit forbavsende grundig overfor næsten
alle de Opgaver, den selvtillidsfuld satte sig. Men sikkert er det
dog, at det var en Statsform, vi maatte igennem. Og vist er
det, at den danske Enevældes Fiasko blev særlig grundig ogsaa
paa de Omraader, som andetsteds blev Enevældens Ære:
Diplomati og Krig. Men dette skyldtes ikke, at Enevælden her
konsekvent gennemførtes. Det skyldtes den Kongeslægts Uduelighed,
i hvis Haand den blev lagt. I det 17de Aarhundrede beroede jo
virkelig et Lands Velfærd i første Række paa dets Kongeslægts
Evner; for sent tog de danske Konger Magten fra den udlevede
Adel, slet brugte de den, da de fik den.
Det er Skik i Danmark nu til Dags at røres over det
trofaste Folk, som tilgav sine Kongers Fejl, taknemmeligt for deres
ærlige Vilje og godmodige Sind. Fridericia har ikke ladet sig
forføre af denne Rørelse. Al den Ulykke, Enevælden har bragt
over vort Folk, har staaet klart for hans Blik. Men han er sikkert
gaaet for vidt, naar dette har bragt ham til at ønske, at vi
aldrig havde faaet denne Enevælde, til at tro, at der i 1660
fandtes Mulighed for at gaa en anden Vej. Kan der end
saaledes ved dette Værk som ved ethvert andet rejses Tvivl om et og
andet Punkt i Forfatterens Bedømmelse af de Begivenheder, han
skildrer, saa staar det dog fast, at Dr. Fridericia her med en
Forening af Klarhed og Paalidelighed, som kun findes i ganske
enkelte andre Værker, har draget Grundlinierne for Opfattelsen af
en Tid, hvorom Forestillingerne hidtil har været ret uklare.
P. Munch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>