Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - A. Hein: Vore Dommere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore Dommere.
621
ved Medmenneskenes og navnlig Standsfællernes Mening. Det gælder
om at bevare Skinnet, om tilsyneladende at gøre sin Pligt,
selv hvor dette kun kan ske paa den sande Pligtopfyldelses
Bekostning.
Forskellen mellem den sande og den falske Ansvarsfølelse
træder tydeligst frem i vedkommendes Handlemaade, naar han
bliver sig en begaaet Fejl bevidst. Den sande Ansvarsfølelse vil
da paalægge ham det som den mest uafviselige Pligt at søge at
bøde paa den begaaede Fejl ved at yde eller forskaffe den
forurettede al den Oprejsning og Erstatning, som det er muligt at
skaffe ham. Den falske Ansvarsfølelse vil derimod tilskynde
vedkommende til at søge Fejlen dækket og skjult, selv om dette kun
kan ske ved bevidst yderligere at forøge den begaaede Uret.
Denne Forskel mellem den sande og falske Ansvarsfølelse
fik et klart Udtryk under Rigsdagsforhandlingeme om Loven om
Erstatning for uforskyldt Varetægtsarrest. Justitsminister
Nellemann formente, at Forhørsdommeren vilde være den uforskyldt
arresterede behjælpelig med at faa Oprejsning; han anbefalede
derfor varmt Lovforslaget: en Rigsdagsmand, der selv er
Retsbetjent. mente, at det vilde være Forhørsdommeren meget
ubehageligt. naar saadan Oprejsning blev tilkendt den uforskyldt
arresterede, fordi dette i væsentlig Grad vilde nedsætte Dommerens
Anseelse som saadan; han fraraadede derfor Lovforslagets Vedtagelse.
Da det saaledes gælder om at bevare Anseelsen som Dommer,
saa fører denne falske Ansvarsfølelse naturligt til en Tilbøjelighed
til at dømme, som andre tidligere har dømt i lignende Tilfælde.
Derfra hidrører den blandt vore Jurister almindelige Misforstaaelse
af Begrebet „Retspraksis". Naar et vist Spørgsmaal gentagne
Gange er blevet besvaret paa en vis Maade, saa anser vore
Dommere sig forpligtede til at følge i dette Spor. selv om det i det
foreliggende Tilfælde er aldeles klart, at dette fører til Uret. til
Krænkelse af Sandhed og Retfærdighed, altsaa til Brud paa
Retssikkerheden, som de netop er satte til at værne om.
Det er Skematiseringen og Rubriceringen ifølge den udvortes
Lighed, der atter ad denne Vej paatrænger sig Dommerne. De
trøster sig dog let over den saaledes begaaede Uret, der formentlig
ikke kan lægges dem til Last, men skyldes deres Forgængere, der
har skabt den uretfærdige „Retspraksis". Dette minder om
Fiskerkonen, der troede, at Aalene var saa vante til at blive flaaet
levende, at de ikke mere kunde mærke det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
