Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - A. Hein: Vore Dommere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622
Vore Doramere.
I min første Artikel i „Tilskueren" for Maj 1895 citerede
jeg fra et eneste Højesteretsaar ikke mindre end 6
Højesteretsdomme, ved hvilke Overrettens Domme var underkendte paa en
saadan Maade, at det er aldeles klart, at Overrettens Assessorer
ikke kan have været blinde for det urigtige og uretfærdige i de
af dem afsagte Domme. Dommerne har imidlertid troet, at de
paa Grund af de foreliggende Sagers Lighed med tidligere
paakendte Sager i Kraft af Principet om „den faste Retspraksis" var
nødsagede til at dømme, saaledes som de gjorde. At dette beroede
paa en Misforstaaelse, fremgaar af Højesteretsdommene. Man har
ganske vist villet forsvare disse Overretsdomme med, at
Overretten var uberettiget til at bryde „Retspraksis", hvilket Højesteret
derimod skulde være berettiget til. Men i den Grad er dog Ret
og Uret ikke blandet i en Gnavpose, at hvad der er Ret for
Overretten skulde kunne være Uret for Højesteret og omvendt. Hvis man
vil gøre sig bekendt med Højesteretsdommene, vil man let se, at
denne formentlige Lighed mellem de foreliggende Tilfælde og de
ældre Domme kun var rent udvortes og overfladisk. Havde
Dommerne set og forstaaet den tilstedeværende væsentlige Ulighed,
havde de ikke ladet sig vildlede af den tilsyneladende Lighed.
Det kan f. Eks. umuligt være Kriminal- og Politirettens Mening, at
naar en Mand underskriver et Dokument med det Navn, under hvilket
han alene kendes, saa skal han dømmes for Falsk, altsaa for en
vanærende Forbrydelse, naar det oplyses, at det benyttede Navn
i større eller mindre Grad afviger fra hans Familienavn. At
underskrive med et „opdigtet Navn" er ganske vist Falsk; men
hvor mange hæderlige og ansete Mænd har ikke foretaget større
eller mindre Forandringer med deres Navn, og der kan dog ikke
være Tale om at dømme dem for Falsk. Af denne rent udvortes
Lighed lod Retten sig imidlertid i et af de citerede Tilfælde forlede
til sin urigtige Dom. idet den undlod at nævne, at Manden havde
tilføjet sin rigtige Bopæl, hvilket jo aldeles klart beviste, at det
„opdigtede Navn" ikke var benyttet i svigagtig Hensigt.
Det er overhovedet karakteristisk, at Overretterne saa ofte
i deres Domme lader unævnt og uomtalt netop de
Omstændigheder, der for enhver uhildet Betragtning aldeles klart og
utvivlsomt maa stille sig som netop de væsentlige, de, der karakteriserer
det paagældende Forhold og derfor netop burde have den
afgørende Betydning ved Dommens Afsigelse. Dette kan hidrøre
fra Dommernes Mangel paa Forstaaelse af, hvad der er væsentligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
