Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Gudrun Hertz: Rinna Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rinna Hauch.
655
med det; Udbrud og store Ord var hende imod. Hun imponerede
mig altid ved den Maade, hun iagttog paa; det var saa intensivt
og alvorligt, saa indadvendt, at man selv blev ganske stille og
afdæmpet. Et ret karakteristisk Træk hos hende var, at hun med
Undtagelse af Rosen ikke brød sig om fyldte Blomster. I hendes
Have fandtes kun enkeltkronede, og saa vidt som muligt Blomster
i deres oprindelige Skikkelse; saaledes vrimlede det i Haven af
den lille vilde Stemodersblomst; jeg har aldrig set en
Havestemoders-blomst hos hende, og det gik saaledes med de fleste andre Arter.
Dyr havde hun megen Kærlighed til, og hun talte med dem
paa en saare latterlig Maade. Det var en ren Komedie at se
hende sammen med en Hund, hun holdt af. Men hun glemte
aldrig, at Dyr var Dyr. Hun var uendelig god mod dem, men
behandlede dem som Dyr uden Forvrængning af deres Natur.
Der fortælles kuriøse Historier om hendes Besøg i zoologisk Have,
dengang Bedstefader og hun boede paa Frederiksberg Slot. Der
var en brun Bjørn, som hun havde givet det besynderlige Navn:
„Nallemand Engel". Der siges, at hun trakterede den med
Sødsuppe, tillavet med Masser af syltede Kirsebær, og at hun havde
ladet sig låve en lang Potageske, hvormed hun selv fodrede den.
Tranerne morede hende meget, og der fortælles, at hun løftede
op i sin Kjole og dansede foran deres Indelukke, idet hun sang:
„Danse lille Trane, dans, danse" og det saa længe, at det til sidst
virkelig skal være lykkedes hende, at faa dem til at danse i Flok.
Som gammel kunde hun ikke udholde at se et Dyr i Fangenskab.
Det af denne Verdens Goder, som jeg har set hende have
mest Glæde af, var god Vin; den havde en overordentlig stærk
Indflydelse paa hende. Naar hun blev drillet med, at hun holdt
for meget af Vinen, sagde hun til sin Undskyldning: „Skulde
det ikke komme deraf, at jeg er født i et endogsaa meget berømt
Vinaar 1811?" — Jeg rejste 1894 med hende til Wiesbaden, hvor
hun skulde se at komme til Kræfter efter en svær Influenza. Paa
Hjemturen tog vi op ad Rhinen og slog os ned et Par Dage paa
alle bekendte Steder. Ingen ung Student kunde opflammes mere
af Vinen end hun, dens Farve, dens Duft, alt bragte hende i
Begejstring. Især husker jeg, at hun paa en Udflugt til Hochheim,
medens vi gik op ad en hvid, støvet Vej, der førte til Byen, sagde:
„Jeg er ligefrem meget højtidelig og føler mig som en Pilgrim,
„der valfarter til et helligt Sted". Vi flk da ogsaa Løn for vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
