Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Gudrun Hertz: Rinna Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656 Rinna Hauch.
Vandring i den dejligste Vin. Tit deklamerede hun Goethes
smukke Vers:
,Fetter grüne. du Lauh
Ara Rebengeländer* o. s. v.–
Der er ikke mange gamle Koner paa 83, der formaar det. —
De rige og fornemme hadede hun med et oprigtigt Had; de
var hendes Rædsel, som hun sikkert var deres igen. Hun
foragtede Rigdom, og hun havde Lov dertil, for hun var rentud
spartansk i sine egne Vaner. Magelighed og Ladhed kendte hun
ikke. Hun sagde engang, at den Kompliment, der i hele hendes
lange Liv havde smigret hende mest, havde en gammel
Tjenestepige sagt hende. Bedstemoder sad og lappede Bunden af en Sigte;
Pigen stod stille og iagtog hende og sagde saa: „Det er Synd, at
Fruen ikke er bleven en fattig Kone!" Det var hendes Natur imod
at ødsle i det smaa, men hun betænkte sig ikke paa at hjælpe i
det store. Og naar hun gav, gjorde hun det paa en saa nobel
og bramfri Maade, at man oin hende med Rette kunde anvende
Skriftens Ord, at den højre Haand ikke maa vide, hvad den
venstre gør. Hun hentydede aldrig med et Ord til det gode, hun
gjorde. Der kunde ikke tænkes noget mere absolut redeligt
Menneske i Handel og Vandel, og hun havde den sjældne Evne aldrig
at gøre sig afhængig af andre gennem Laan eller Gave, altid at
sætte Tæring efter Næring, saa at hun aldrig manglede og kunde
holde sig fuldstændig uafhængig, noget af det, hun satte højest.
I hendes sidste Aar blev hendes Sparsommelighed maaske dog
lidt smaalig. —
Et udpræget Træk hos hende var den store Sans og gode
Følelse for Menigmand. Hun var ogsaa meget afholdt af alle
jævne Folk. Det var saa kønt at se. hvor venligt, hun blev
modtagen af Befolkningen i Aalsgaard, naar hun om Foraaret flyttede
ud til sit Landsted. Og hun gjorde saa lidt ud af det, var hverken
fortrolig eller nedladende, kun sig selv; og derved vandt hun dem.
Alle Tjenestefolk holdt af hende og med god Grund, jeg har ofte
smilet, naar jeg har hørt Pigen sige om hende: „Fruen er saa
skikkelig —Da Grunden til hendes Landsted i Aalsgaard var
købt, sagde en Fiskerkone, hvis Hus laa saaledes, at al Udsigt til
Søen vilde blive hende berøvet, naar Landstedets Have voksede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
