Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Karl Madsen: Julius Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange. 667
og Overgangskunstens Statuer og Fladebilleder. Naar vi efter at
have gjort os bekendte med disse Iagttagelser, faar fat i fremmede
Specialværker, der snakker sort om Forkortningsstudier i gamle
Vasemalerier, gribes vi rent af Medynk med de stakkels Forfattere,
der famler om i Blinde, og korser os over deres Uforstand, vi er
selv blevne meget klogere. Det skal her ikke opregnes, hvor mange
og hvor højst vigtige Gaader denne Bog løser for os. Til dens
smukkeste Partier hører Paavisningen af, hvorledes i de arkaiske
Ynglingefigurer Brystkassens oprindeligt indadhvælvede Sider ændres,
saa de naar at give Indtrykket af fritaandende Figurer, og
Paavisningen af de Spor, som Vanskeligheden ved at arbejde sig bort
fra Frontalitetens længeherskende Tvangslov har efterladt sig i de
æginetiske Figurer og selv i Myrons Diskuskaster. Det er sagtens
gaaet mange, som det er gaaet mig, jeg har haft ondt ved at faa
i mit Hoved, at denne springske Figur virkelig stammer fra et saa
tidligt Tidspunkt i den græske Plastik; nu forstaar jeg det.
Der er et virkelig genialt Syn i denne Bog. Naar der er
talt om, hvor fremragende Lange var mellem os her hjemme, saa
er der sagt grumme lidet til hans Ros. Haij var i sin Art
enestaaende i hele den vide Verden, ikke én blandt alle hans mange
berømte Fagfeller i Resten af Europa kan sammenlignes med
ham uden at synes svag der, .hvor han var stærk. Han var en
Ære for vort Land. —
Hvilket Stof, Julius Lange end behandlede, søgte han deri
Næring og Berigelse for sin Aand, derfor var baade hans Arbejder
og selve hans store og omfattende Lærdom saa velsignet fri for
Støv. Han var for meget af en Faust til at have synderlig Respekt
for nogen Dr. Wagner, uagtet han erkendte deres Nytte i
Kunsthistoriens Husholdning. Han kunde sige mange morsomme Ting
om „de lærde Fæ", og det meste af, hvad han sagde om dem,
var saamænd rigtigt nok; mangen Bogsluger har sagt slemme
Dumheder om Kunst. Han havde heller ikke stor Tiltro til
„Kenderblikket"; det morede ham kosteligt, at en tysk Professor engang
havde sagt noget saadant som, at han i Mørke skulde kunne kende
en Giorgione fra en Tizian. Ordet er rædsomt, men det betegner
dog noget, der har sin Realitet og sin reale Værdi, en større
Værdi, end Lange tillagde det. Han havde det ikke selv, uagtet
han, hvor Værket aabenbarede ham et Glimt af de „røde Traade",
kunde gøre særdeles fine og træffende Bemærkninger om dets
Herkomst. Forsaavidt „Kenderblikket" kun gaar ud paa at give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
