- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
668

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Karl Madsen: Julius Lange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

668

Julius Lange.

Besked om, hvorvidt et Billede er malet af Per eller Poul, saa kan
man maaske hæve sig til den Betragtning, at det ikke er af
væsenlig Betydning, — skønt det altid har sin Interesse, om
Per eller Poul har malt Maleriet. — Men det slemme Ord kan jo
ogsaa opfattes saaledes, at det staar i Forbindelse med noget, som
af alle maa erkendes for at være vigtigt, saaledes Bestemmelsen
af, om Billedet er en Original eller en Kopi, om det er af en
dygtig Maler eller af en ringere, af Maleren selv eller af en Elev,
ja endog Bestemmelsen af Arbejdets rent „artistiske" Værd, uanset
dets historiske. Naar jeg har ydet Lange den Anerkendelse, som
jeg mener i mit Hjerte og som maaske endog kun ufuldkomment
udtrykker min Beundring for ham, saa staar det ogsaa for mig
som Ret og Pligt at sige, at disse Bestemmelser efter mit Skøn
ikke rigtigt var Langes Sag. Han var et udmærket Hoved til
at udspørge Aanderne, til at aflæse et Kunstværk dets Hensigt
og Tanke, men han kunde undertiden se usikkert, ja fejlagtigt,
paa Kunstværkets egentlig kunstneriske Værd. Hvis dette ikke
var saa, vilde dßt være uforklarligt, at Lange mødte saa megen
Modsigelse af Mennesker, der ikke hørte til de dummeste i den
Sag, der var hans og deres. Det er ofte hævdet, at han kunde
dømme urigtigt overfor moderne Kunst. Den interesserer de fleste
stærkest, og her kunde en urigtig Dom fra hans store Autoritet
jo ogsaa lel have uheldige Følger. Overfor gammel Kunst var
hans Dom i Enkeltheder dog ogsaa af og til ret besynderlig. Det
føles maaske ikke særlig stærkt i hans Skrifter, og mindst, hvor
han arbejder med et forud godt tilrettelagt Stof. Grellest staar
hans Svagheder belyste i Afhandlingen om Malerisamlingen paa
Gaunø. Ikke fordi nogle af Navnebestemmelserne er unøjagtige,
men fordi Bestemmelserne af Billedernes Værdier er dette i langt
højere Grad. Han gør Stads af ringe Ting, men nævner ikke det
dejlige, desværre som næsten alle Gaunøbillederne stærkt medtagne —
desuden falsk signerede — Billede af Jacob Ruisdael, der hører til
Mesterens mest vidunderligt poesirige Kompositioner. En fremmed
Kunsthistoriker, der saa Langes Ordning og Beskrivelse af denne
Samling, vilde ikke faa store Tanker om os, naar han hørte, at
disse skyldtes vor første Kunsthistoriker; han kunde jo ikke vide,
at han her tilfældigt havde rørt ved Akilleus’ Hæl. Der er en Art af
Fejltagelser, som det er ærefuldt at begaa, der hører ofte til at løse
en Opgave ikke alene Kløgt, men ogsaa Held. Slige Fejltagelser
findes i Langes Skrifter; kun Taaber vil bebrejde ham dem. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free