Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Helge Rode: Stakkels Djævel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STAKKELS DJÆVEL!
Ved smaa Borde rundt omkring paa Kaféens Stengulv sad vi,
en hel Masse Mennesker. — Nogle af os var tynde, andre var
tykke, med smaa runde eller spidse Maver. Vi sad i forskellige
Stillinger, nogle mageligt tilbagelænede med Benene overkors, andre
med Armene krystede over Brystet, atter andre med Haand under
Kind. Paa saadan Maade anskueliggjorde vi vor forskellige
Karakter og Sindsstemning enten ubevidst eller i den Hensigt, at
henlede Opmærksomheden paa vor Person, gøre os gældende. Ikke en
af os var saa stor som en Elefant og ikke en saa lille som en
Flue; alle sammen var vi Mennesker — derved er intet at gøre.
Frokosttiden var nær, en af de Timer paa Dagen, hvor vore
Tænder driver af Blod, og vi forlangte med højlydt Iver, at
Opvarterne skulde bringe os Mad; — Mad Mad! Den Mad vi bedst
kunde lide. — De fleste af os fortærede saa smaa Stykker saftigt
Kød, som vore Medmennesker, Slagterne, havde skaaret ud af
Oksernes og Faarenes Kroppe, andre foretrak Fisk, der var fangede
i Garn eller paa spidse Kroge, eller Æg, som man havde narret fra
Hønsene. Til dette drak vi forskellige Drikke, Plantesafter, som
indeholder saa megen Gift, at de nydt med Maade gør os muntre,
elskværdige og meddelsomme, medens de nydt i større Kvanta
fremkalder en Art Lammelse, saaledes at vi falder omkuld paa Jorden,
ude af Stand til at rejse os igen.
Naar der her dvæles saa længe og paa saadan Maade særligt
ved Maden, saa er det ikke for at bebrejde Menneskene noget eller
for at forringe dem, men kun for at fæste Opmærksomheden ved
en Ting, der, skønt kendt af alle, saare let glemmes og i alt Fald
ikke huskes med tilstrækkelig Energi. Thi hvilken Præst eller
Rigsdagsmand (var han end Venstremand) vilde ikke blive forbavset
og fortørnet, naar man hilste ham ved Maaltidet saaledes: „Naa du
gamle Rovdyr! Sidder du der og fortærer dit Bytte?" Og det,
Tilskueren. 1896. 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
