Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Helge Rode: Stakkels Djævel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
694 Stakkels Djævel!
Lommen fuld af Guldpenge, saa man fandt sig i meget. Desuden
— han lod sig kalde Herr Baron! Herr Baron Deuvel kaldte han
sig. Jeg kender ikke Familienavnet. Baroniet ligger formodentlig
paa Maanen. — Naa, det kunde jo for øvrigt være meget rart med
al den Vin, og han flk ogsaa hentet frem en gammel Kognak fra
fire og tredive, der var henrivende. Hvis det ikke var, at han
havde saadan en skrækkelig Mund! Jeg har aldrig hørt Mage, siger
jeg dig. Han haanede alt muligt, Religionen og Evolutionen og
Fædrelandet og Moralen og det hele. Bare Grin alt sammen! Men
det forbandede var, at der var Humør i Fyren, saa han flk ogsaa
os andre til at le. — Ja ikke mig for Resten. — Naa ja, saadan
blev det ved et Par Maaneder i Sus og Dus. Hans Venner
begyndte at blive ængstelige, de syntes, det maatte ende med Skandale;
men, saa længe han havde Penge, saa holdt det jo. — Men nu
igaar ser du, da revnede det! Han viser sig paa Gaden med sin
Elskerinde, i en Landauer, fuldkommen drukken. Naa, lad det nu
være; men han sidder der og svinger med Hatten og hilser paa
alle sine Venner, baade Herrer og Damer. Man lod naturligvis,
som man ikke saa ham. Til sidst stod han ud af Vognen og
yppede Klammeri med Politiet. Nej, det maa man ikke, det maa
man ikke; det gik selvfølgelig til Kachotten. Men det værste var,
at da han idag skulde betale Bøden, saa var det forbi med
Pengene. ikke én Øre tilbage! Han prøvede at laane — men hvem
vilde laane ham? Saa maatte han pantsætte alle sine gode Klæder;
derfor saa han jo lidt afrakket ud nu. Hm! Stakkels Djævel, det
maa have været en rar Skærsild paa Gaden idag."
Vi lo hjerteligt af denne Historie, som rimeligt var, og lidt
efter gik jeg ud paa Gaden for om muligt at tage Fyren i
nærmere Øjesyn.
Jeg saa ham staa paa et Gadehjørne saare kummerfuld at
skue; han vidste aabenbart aldeles ikke, hvad han skulde gøre.
Som han nu stod saaledes, kom en Mand hen imod ham, en meget
fin og agtet Mand, som jeg kender. Han havde tydeligvis ondt
af „Baronen" og vilde vise ham, at han ikke som de andre slog
Haanden af ham i Nødens Stund. Han gav ham et Vink, at han
skulde følge efter, og Fyrens Ansigt klarede da ogsaa op. Han
saa helt rørt ud.
De to begav sig nu ned i en Vin udskænkning, en temmelig
afsides Kælder, hvor der ikke kom mange. Jeg fulgte efter dem
og satte mig i deres Nærhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
