Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Helge Rode: Stakkels Djævel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
693 Stakkels Djævel!
selv — i Modsætning til den store Masse, som man slet ikke taler
om, hverken ondt eller godt, men som sikkerlig besørger dette
selv. De nikkede til hinanden, de tog Hatten af for hinanden —
mere eller mindre dybt — og i alle Tilfælde saa de paa hinanden
og kendte enhvers relative Værd.
Imellem disse Mennesker skred der nu pludselig en bleg og
sørgmodigt udseende Mandsperson frem. Denne blege Person var
meget grim, han havde et underligt knudret Fjæs med Skæg, der
strittede til alle Sider og en forvreden, skæv Næse, der paa en
komisk Maade var fladtrykt og hvid paa Spidsen. Desuden haltede
han lidt paa venstre Ben. Det var maaske galt at sige, at
Udtrykket i dette Ansigt var sørgmodigt; det var snarere angstfuldt
bekymret, forlegent usikkert. Han skottede til alle Sider, førte af
og til Haanden op til Silkehatten (der havde slemme Knæk og
Revner) som for at hilse; men da ingen gjorde Tegn til Genhilsen,
lod han den mismodig synke. I det Øjeblik han gik forbi
Vinduet, hvor jeg sad med en af mine Venner, drejede denne sig paa
Stolen med tydelig Uvilje, saaledes at han vendte Ryggen til den
passerende, og samtidig bemærkede jeg, at alle de tykke og de
tynde rundt omkring ved Bordene fnisede og hviskede og tiskede
og lo, saa det klukkede, og pegede med Fingrene: Hehe se paa
ham! Nogle slog Benene overkors af Glæde, andre løste dem op,
og de, der havde smaa runde eller spidse Maver, holdt med
Hænderne paa dem, for at de ikke skulde gaa itu.
„Hvem var det?" spurgte jeg, da den blege Fyr .var
forsvundet, efter at have kastet et sky Sideblik ind til os i Kaféen.
„Det er en stakkels Djævel," sagde min Ven, „han har gjort
sig aldeles umulig. Kender du ikke ham?"
„Fortæl!" sagde jeg.
„Han dukkede op her i Byen for nogle Maaneder siden,"
sagde min Kammerat. „Han havde en hel Del Penge paa Lommen
og fik naturligvis Venner, til Trods for, at han i Virkeligheden var en
skrækkelig Fyr. Ingen vidste, hvor han kom fra, han holdt en Dag
i en Landauer herudenfor Kaféen. Hoppende og syngende kom han
ind og forlangte Champagne. Der blev straks et farligt Spektakel, han
inviterede Folk hen til sig, alle Slags Mennesker, Selskabet blev større
og større. Der strømmede Champagne, siger jeg dig — jeg var selv
med, men skrækkeligt var det. Han raabte op og lo, saa Huset
rystede, og trak Opvarterne i Skægget og slog dem paa Maven og
knipsede sine Venner paa Næsen. Men Penge havde han — hele
ib*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
